Luksus i særklasse

I gamle dage kunne man kunsten at rejse, tænker du. En romantisk og komfortabel nydelse. Du ville blive eskorteret fra hotellet helt hen til din togvogn, ganske uden stress og jag. En togsteward ville vise dig på plads i en stor, blød lænestol i eksklusive og rolige omgivelser med oceaner af plads. Du ville blive budt velkommen med en drink.  Senere, mens landskabet gled forbi, ville du få serveret en lækker frokost ved dit sæde.

Det lyder som Orient-Expressen i gamle dage, men faktisk er det nutidig luksus på tog i almindelig drift. Rundt om i Europa byder en håndfuld højhastighedstog på niveauet over første klasse. Togene kunne ikke være mere moderne, men stemningen og oplevelsen ombord på den eksklusive klasse er som at træde tilbage til dengang, hvor det var en drøm at rejse.

På de italienske statsbaners flagskib, Frecciarossa – den røde pil – finder du Executive Class, hvis kabine med blot otte lædersæder: Blot ét på hver enkelt side af midtergangen og med oceaner af plads i alle retninger. En steward serverer en frokost med vin ved dit sæde. Dette er måske den lækreste premium første klasse på et almindeligt tog i Europa.

Men Gletsjer Ekspressen har også en premium første klasse, der kæmper om prisen som den mest overdådige. Excellence Class er et niveau over togets ellers i forvejen fine første klasse. Her i den eksklusive vogn er der kun plads til ganske få passagerer, som sidder med masser af plads – her er blot ét sæde på hver side af midtergangen – og får forrygende service: En tjener serverer en fem-retters frokost med tilhørende vine, og bagefter kan du sludre med dine medpassagerer i vognens private cocktailbar.

Excellence Class på Gletsjer Ekspressen med fem-retters frokost og privat cocktailbar

Togferier i luksusklassen

Det bliver ikke bedre på et almindeligt tog end her

Rundrejse
La Dolce Vita
Det bedste af Italien med fem-stjernet service og luksus
Rundrejse
Gourmet Ekspres
Frankrig for gourmeter og vinelskere
Rundrejse
Alpine Panoramaer
Fra Wien og Salzburg til foden af Matterhorn