Fem af Italiens mest romantiske byer

Små Italienske Perler

DET BEDSTE AF ITALIEN
BERNINA EKSPRESSEN  |  COMOSØEN  |  FIRENZE  |  LUCCA  | SAN GIMIGNANO  |  AMALFIKYSTEN

14-dages individuel togferie
_________________________________________________________________
Korte togrejser på første klasse
_________________________________________________________________
Ankom til Comosøen med Bernina Ekspressen over Alperne
_________________________________________________________________
Personlig ankomstservice med private guider og chauffører
_________________________________________________________________
Private byvandringer med lokale insidere
_________________________________________________________________
Nøje udvalgte firestjernede hoteller
_________________________________________________________________
Fly København-Zürich og Napoli-København
_________________________________________________________________

Kun 27.500 Kr*
*per person når to rejser sammen

Kort_ItalianGems

Denne togferie til en række af Italiens mest charmerende og romantiske små byer begynder med en rejse over Alperne med Bernina Ekspressen. Dit italienske eventyr tager dig derefter fra Comosøen til Amalfikysten, og undervejs oplever du foruden Firenze bjergbyen San Gimignano og bystaten Lucca. Du rejser på første klasse og i hver by nyder du personlig ankomstservice med private guider og chauffører, ligesom. du bliver inviteret på private byvandringer med lokale insidere.

Italienske godbidder

Med Bernina Ekspressen, højhastighedstog og privatchauffør

Hos Silver Tray betragter vi ankomsten til en destination som en kunst. I stedet for blot at acceptere, at det bare stressende og forvirrende at ankomme til et nyt sted, forsøger vi altid at gøre det til et romantisk og spændende højdepunkt på din rejse – ligesom det var engang. Og når der som her er tale om en togferie til en række af Italiens mest charmerende og romantiske små byer, følte vi os særligt forpligtet til at skabe den bedst tænkelige ankomst til Italien. Vi er ret tilfredse med resultatet.

I stedet for at flyve til en ligegyldig italiensk lufthavn, flyver vi dig til Schweiz, så du kan ankomme til Italien på den smukkest tænkelige måde: Om bord på en af Alpernes mest spektakulære panorama ekspresser. Efter en enkelt nat i charmerende, gamle Chur lige nord for den italienske grænse, kører du med Bernina Ekspressen over stejle Alpepas og snedækkede tinder, før toget langsomt stiger ned fra højderne og til Italien, hvor gletsjersøer afløses af svajende palmer ved Comosøen. Efter et let togskift kører du langs denne berømte sø til den lille og pittoreske by Varenna, hvor en chauffør står klar til at køre dig de få meter til et historisk firestjernet hotel. Snart sidder du på hotellets terrasse og nyder et glas hvidvin mens du nyder udsigten over den smukke sø. SÅDAN ankommer man til Italien.

Det er ikke bare denne, men alle dine ankomster til nye byer, som forvandles til særlige oplevelser. På hver banegård står en personlig guide klar til at byde dig velkommen og til at ledsage dig til dit hotel, typisk i en bil med privatchauffør. Når du er checket-ind på dit perfekt beliggende firestjernede hotel, inviterer guiden dig på en privat byvandring hvor hun introducerer dig til sin by på en personlig og autentisk måde.

Selve rejserne mellem byerne er også en drøm. De fleste foregår på første klasse på højhastighedstoget Frecciarossa (’den røde pil’) som på ganske få timer bringer dig til næste destination. En enkelt dag er med simple lokaltog, og eftersom toskanske bjergbyer ikke betjenes af tog, får du en anden dag en bil med privatchauffør direkte fra hotel til hotel. Alle rejsedagene har det til fælles, at de er afslappede og hurtige og stadig levner masser af tid til at udforske den nye by.

Og hvilke byer er det så?

VARENNA er ifølge mange lokale den dejligste af alle Comosøens byer. Denne smukke lille middelalderby ligger på en stejl bjergside ned mod søen, og blot femten minutters sejlads med en lokal færge bringer dig til byens verdensberømte genbo, Bellagio (næsten lige så smuk, og med mange gange flere turister).

LUCCA er en meget lille toskansk by med en meget stor historie. Hun blev grundlagt af etruskerne for over 2000 år siden, og var i mange århundreder en magtfuld bystat. I dag er Lucca en rustik labyrint af middelalder-arkitektur, brostensbelagte stræder og charmerende pladser. Hele bymidten indenfor de gamle mure fremstår som for adskillige århundreder siden.

SAN GIMIGNANO ligger i ensom majestæt på en stejl bakketop. I 1200-tallet opførte byens rigeste familier stadig højere tårne som tegn på deres magt og velstand, og mange af dem knejser stadig mod himlen som en forunderlig middelalder-udgave af Manhattan. At gå en aftentur her, når alle dagsturisterne har forladt byen, er som at blive transporteret tilbage til en fjern tidslomme.

AMALFI KYSTEN er en af Europas mest romantiske kyststrækninger. Små, pittoreske byer som Amalfi, Positano og Ravello klamrer sig til klipperne over Middelhavet. Tag på en en-dags udflugt til Capri, nyd et glas af den lokale limoncello på en strand-café, eller tag på vandretur på den såkaldte Gudernes Sti, der følger en naturlig balkon højt over havet.

FIRENZE er ikke en lille by og hører derfor strengt taget ikke med i denne rejseplan – men hvordan kan vi sende dig til en af verdens smukkeste byer, renæssancens vugge, uden også at gøre stop? Så naturligvis får du også to dage her, naturligvis komplet med privat byvandring med din egen lokale insider.

Din rejse

14-DAGES INDIVIDUEL TOGFERIE FRA CHUR TIL AMALFIKYSTEN VIA COMOSØEN, FIRENZE, LUCCA OG SAN GIMIGNANO

Togrejser på første klasse, inklusive Bernina Ekspressen og Frecciarossa højhastighedstog. Ophold på firestjernede hoteller. Personlig ankomstservice med private guider og chauffører. Private byvandringer med lokale insidere. Fly København – Zürich og Napoli – København.

Udvid
Dag 1
Flyv til Schweiz

Du flyver fra København til Zurich, hvor du i lufthavnen stiger ombord i et tog til Chur. Det er en meget smuk togrejse på et par timer, med udsigt over søer og bjerge. Når du er checket ind på dit hotel i Chur, inviterer en lokal insider dig på en privat byvandring, hvor du får en personlig og autentisk introduktion til hendes by. Husk, at dette er din egen guide – hvis du har særlige ønsker, er det blot at sige til.

Fly fra København til Zurich
Kort togtur fra lufthavnen til Chur
Privat byvandring med lokal insider
Dag 2
Bernina Ekspressen til Comosøen

The Bernina Express

Travelling at an average speed of 36 km/h, the Bernina is not a very fast Express train. But having to cross almost 200 bridges, curl around one spectacular spiraling viaduct, and negotiate some of the steepest gradients anywhere in the Alps, this is as fast as it can go. What it lacks in speed, the train more than makes up for in views. This may well be the finest scenic rail journey in all of the Alps, arguably surpassing even the famed Glacier Express.

You travel in a first-class panorama car, offering you great views as the train first crosses the iconic Landwasser Viaduct from mountainside to mountainside, and then ascends up the lofty Bernina Pass, travelling past the Morteratsch Glacier, before it descends to the warn and pretty valleys of Italy.

The train’s terminus is a tiny station in small Tirano. Yards away you will find an equally small station with your onwards regional train. Soon you will marvel at the sight of Lake Como, as the train speeds alongside it. In small and idyllic Varenna, a local driver awaits to take you to your hotel.

One of the most spectacular journeys in the Alps
Glaciers, Alpine passes, panoramic views.
Dag 3+4
Varenna

Comosøen har mere berømte byer, men mange lokale vil betro dig, at Varenna er den smukkeste og mest charmerende af dem alle. Deres begejstring skyldes ikke mindst, at Varenna er fri for de horder af turister, som plager mange af nabobyerne. Og når du – naturligvis – gerne vil besøge søens mest berømte by, Bellagio, er den blot femten minutter væk med den lokale færge.

Du bor i et klassisk firestjernet hotel på byens hovedtorv, beliggende oppe ad en bjergskråning og med smuk udsigt over søen. Brostensbelagte stræder leder ned mod søpromenaden. I den modsatte retning – opad – finder du smalle vandrestier, der leder mod kløfter, borgruiner og panoramaer over søen og bjergene.

Billedskøn lille middelalderby
Panoramaudsigt over søen og bjergene
Dag 5
Varenna–Firenze

Du rejser først med et ganske ydmygt regionaltog fra Varenna – til gengæld er udsigten over Comosøen førsteklasses. Og det bliver togoplevelsen også når du kommer frem til Milano Centrale og skifter til Frecciarossa højhastighedstoget, hvor du naturligvis indtager et sæde på første klasse. Togets navn betyder Den røde Pil, og det er et af Europas hurtigste og mest avancerede tog.

Når du ankommer til Firenze, bliver du modtaget af din personlige Silver Tray guide, som eskorterer dig til dit perfekt beliggende hotel. Når du er checket ind, inviterer hun dig på en privat byvandring, hvor du får en personlig og autentisk introduktion til byen.

Regionaltog langs Comosøen, skift til højhastighedstog på første klasse
Personlig ankomstservice med privat guide og chauffør
Privat byvandring med lokal insider
Day 6
Firenze

Firenze er en af ​​Europas største kunstbyer fyldt med imponerende mesterværker. Leonardo Da Vinci, Michelangelo, Botticelli, Caravaggio. De er her allesammen, i hvad der var den mest kreative by i verden på den tid, renæssancens vugge. Du behøver ikke engang at begive dig ind i et museum for at nyde al Firenzes skønhed, fordi du er omgivet af den: Det historiske centrum er fyldt med elegante paladser, kapeller oplyst af stearinlys, freskomalerier og kirker i marmor, alt sammen placeret omkring yndefulde, romantiske pladser.

Selvom Firenze er oversvømmet med renæssancekunst og arkitektur, er byen også en levende med fine restauranter, hyggelige vinbarer og en aktiv kulturscene med klassisk musik og samtidskunst.

Når solen går ned, strømmer romantisk par op til Piazzale Michelangelo, der ligger over den sydlige bred af Arno og er berømt for sin udsigt over Firenze. Hvis du vil være lidt alene, skal du fortsætte lidt længere op til den smukke romanske kirke San Miniato. Herfra er solnedgangen over Firenze endnu mere fantastisk og også fredfyldt.

En af Europas største kunstbyer
Fine restauranter og hyggelige vinbarer
Romantiske solnedgange med udsigt over byen
Day 7
Firenze–Lucca

Du kører med to ydmyge regionaltog den korte strækning til Lucca.

På banegården bliver du budt velkommen af din personlige guide, som vil eskortere dig til dit hotel. Når du er checket ind, vil hun invitere dig på en privat byvandring hvor du får hendes personlige og autentiske introduktion til sin by.

Kort rejse med et eller to regionaltog
Personlig ankomstservice med privat guide
Privat byvandring med lokal insider
Dag 8
Lucca

“Vidunderlig” er en eneste passende beskrivelse på Lucca, en meget lille toscansk by med en meget stor historie. Lucca er en fortryllende labyrint af middelalderlig arkitektur, brostensbelagte gader og charmerende piazzaer, grundlagt af etruskerne for over to årtusinder siden. I modsætning til nabobyen Pisa, har udviklingen og fremskridtet nådigt overset Lucca. Når du træder ind bag den imponerende bymur, der stadig omkranser den gamle bymidte, bliver du sendt mange århundrede tilbage i historien. Luccas middelalderhjerte banker stadig uforstyrret af nutiden med så mange religiøse bygninger, at den i Italien er kendt som byen med de 100

Lucca er mere end noget andet en overset perle, som skal nydes for sin stilfærdige charme og skønhed sammen med en flaske lokal vin på en af de historiske barer eller restauranter. Der er dog én oplevelse, du ikke må gå glip af: Torre Guinigi. Luccas skyline er præget af middelaldertårne, men dette er det mest mystiske og fascinerende af dem alle. Når du først er kommet op til den lille flade top højt over byen, vil du opdage en fortryllende taghave med et gammelt egetræ.

En overset perle med charme og skønhed
Dag 9
Lucca–San Gimignano

Med sine slanke skyskrabere var San Gimingnano forud for sin tid. Men en banegård fik de aldrig tænkt på at bygge, så denne magiske bjergby er normalt ikke tilgængelig på en togferie. Men vi klarer det ved at køre dig direkte i bil med privatchauffør fra dit hotel i Lucca til hotellet i San Gimignano.

Og når du er checket ind, inviterer guiden dig på en privat byvandring, hvor du får en personlig og autentisk introduktion til hendes by. Husk, at dette er din egen guide – hvis du har særlige ønsker, er det blot at sige til.

Bil med privatchauffør direkte fra hotel til hotel
Privat byvandring med lokal insider
Dag 10
San Gimignano

Velkommen til et Manhattan fra middelalderen. Den lille by på toppen af en bakke, højt over det toskanske landskab, domineres af en magisk skyline af slanke, høje tårne fra det 13. århundrede, der i sin tid blev opført som statussymboler af byens velhavende familier. I skyggen af tårnene ligger de små pladser og brostensbelagte stræder.

Engang var byen en blomstrende middelaldermetropol med vigtige handelsruter til Rom. Da trafikken fandt andre veje, udviklede byen sig ikke, men blev en sovende skønhed. I dag står bygningerne næsten uændrede fra dens for længst svundne storhedstid. Dagsturisterne suser gennem San Gimignano på få timer. Når de er gået, kan du nyde byens unikke stemning. Sørg for at spise middag eller få en forfriskning på en af ​​de små restauranter, der ligger lige på kanten af ​​den stejle bakketop, hvor du kan nyde den betagende udsigt over det toskanske landskab.

Et Manhattan fra det 13. århundrede
Nyd den unikke stemning om aftenen når dagsturisterne er væk
Dag 11
San Gimignano–Amalfi

En privatchauffør henter dig ved dit hotel i San Gimignano og kører dig gennem Toscana direkte til banegården i Firenze. Her stiger du ombord på Frecciarossa højhastighedstoget, hvor du naturligvis indtager et sæde på første klasse. Togets navn betyder Den røde Pil, og det er et af Europas hurtigste og mest avancerede tog.

Når du ankommer til Napoli, står en privatchauffør klar til at køre dig ud på Amalfikysten og til dit perfekt beliggende hotel.

Direkte fra San Gimignano til Firenze banegård med privatchauffør
Frecciarossa højhastighedstog på første klasse
Bil med privatchauffør fra Napoli til Amalfikysten
Dag 12-13
Amalfi

Der er ikke mange steder i Europa, der er så smukke og romantiske som Amalfikysten. Billedskønne landsbyer klamrer dig til de stejle bjergsider over Middelhavet, skjulte strande ligger i små bugter mellem klipperne, citrontræer giver smag til det forfriskende glas Limoncello, som du nyder, alt imens du ser solen gå ned over Middelhavet.

Amalfikysten har siden antikken tryllebundet besøgende med sin fantastiske natur og fabelagtige landsbyer som Ravello, Amalfi og Positano. Hvis du vil have La Dolce Vita helt ind under huden, er der rig mulighed for det på de mange fine restauranter og andre hotspots. Men du kan lade by være by og begive dig ud på en af ​​Europas mest naturskønne vandreture, en lang, men teknisk let rute beliggende højt over havet med en fantastisk udsigt over kysten, landsbyerne og øen Capri. Du vil forstå, hvorfor ruten har fået sit ophøjede navn, Guds sti.

Italiens mest romantiske kyst
Fabelagtige naturscenerier
Dag 14
Flyv tilbage til København

En bil med privatchauffør henter dig ved hotellet og kører dig direkte til Napoli Lufthavn, hvorfra du flyver hjem til København.

Bil med privatchauffør til lufthavnen
Fly hjem til København

Dine hoteller

Du bor på charmerende, personlige og perfekt beliggende firestjernede hoteller, som Silver Tray har nøje udvalgt. Når du planlægger din rejse, kan du i mange byer frit vælge din personlige favorit blandt to af vores udvalgte hoteller – uden at betale ekstra. Alle hoteller er inklusive en lækker morgenmad.

Dine tog

Silver Tray har udvalgt Europas bedste tog og fineste ruter til dig. Se nogle af de tog, som du oplever på denne rejse.

Bernina Express

Det er nok lidt overdrevet at kalde det et eksprestog, for gennemsnitsfarten er beskedne 36 km/t, men dette er også en af Alpernes stejleste almindelige jernbaner. Undervejs krydser du over 200 broer, og oplever ingeniørmæssige genistreger som sløjfer og spiraler, der elegant får banen op i højderne til gletsjersøer og snedækkede tinder.

Frecciarossa

Velkommen ombord på et af Europas hurtogste og mest moderne højhastighedstog. Frecciarossa betyder den røde pil, og er Italiens flagskib. Du rejser på Business Class i et stort og behageligt lædersæde. Besætningen byder dig velkommen ombord med en lille godbid, og som VIP-passager kan du bestille et måltid (mod betaling) som bliver serveret ved dit sæde.

Din Silver Tray ferie inkluderer

Direkte togrejser på første klasse

+ Togrejser på første klasse
+ Bernina Ekspressen til Italien
+ Højhastighedstog i Italien
+ Bil med privatchauffør i Toscana

Firestjernede hoteller

+ Højt anerkendte og nøje udvalgt
+ Perfekt beliggende i bycentrene
+ Morgenmad inkluderet

Private byvandringer

+ Byvandringer med engelsktalende lokale insidere
+ Alle byvandringer kan frit skræddersyes
+ Insidertips om lokale restauranter og skjulte perler

Personlig ankomstservice

+ Personlig guide står klar ved togets ankomst
+ Bil med privatchauffør til hotellet
+ Privat transfer til banegården ved afrejse til næste by

Tryghed på rejsen

+ 24-timers personlig hjælpelinje ved akutte problemer
+ Silver Tray håndterer forsinkelser og andre problemer

Beklager, dette er ikke inkluderet

– Mad og drikke ud over morgenmad
– Catering på toget
– Lokale udflugter ud over byvandringerne

Disse togferier kan måske også interessere dig

Rundrejse
Rhône fra hav til Alper
Fra Middelhavet til hjertet af Alperne
Rundrejse
Imperiets Skatte
De fineste byer i det Østrig-ungarske rige
Rundrejse
Alpernes Højdepunkter
Alpernes tre mest spektakulære bjergbaner