Venedig via
Bernina-passet
Drømmerejse til Venedig
Sovevogn, Bernina Ekspressen, bjerghotel og Comosøen
Denne rejses mål er fire dage i en af verdens smukkeste byer. Alligevel kan det sagtens være, at det er rejsen dertil, som du især husker. Du har nydt solnedgangen i 3000 meters højde i Alperne, mens du sidder med en flaske prosecco i en jacuzzi i et spektakulært beliggende bjerghotel. Forinden har din vej fra København til Alperne været med tre-retters middag og cocktail i Hamburg, efterfulgt af en nat i en deluxe sovevogns-kupé med eget bad og toilet. Og bagefter har du rejst fra de høje Alper med Bernina Ekspressen til Comosøen, hvor du har boet med direkte udsigt over søen.
- Frokost og vin gennem Danmark
- Tre-retters middag og cocktail i Hamburg
- Deluxe sovevogn til Alperne
- Bernina Expressen over Alpepas
- Bjerghotel i 3000 meters højde
- To nætter i Varenna ved Comosøen
- Privat vandtaxa til hotellet i Venedig
- Vandtaxa til lufthavnen og fly hjem
Exceptionel service og komfort
Frokost og vin
gennem Danmark
Middag og cocktail
i Hamburg
Deluxe sovevogn
til Alperne
Bernina
Ekspressen
Bjerghotel i 3000
meters højde
Vandtaxa ned ad
Canal Grande
Vi har lavet en brochure, der er lige til at printe. Her finder du alle højdepunkter, en dag-for.-dag rejseplan, og en oversigt over alt, hvad rejsen inkluderer.
Da vi i sin tid lavede denne rejse – før den lille virus gjorde sin ankomst – var den vores mest populære. Nu har vi så gjort den endnu bedre. Fra du forlader København, indtil du stiger ombord i den ventede vandtaxa foran Venedigs Santa Lucia banegård, kommer du ud på én lang drøm af en togrejse.
Det begynder med, at du nyder en lækker frokost og en kølig flaske hvidvin, mens du kører med DSB på første klasse fra København til Hamburg. Men DSB har jo afskaffet spisevognen for flere årtier siden, protesterer du? Ja, så derfor leverer et bud fra Hallernes Smørrebrød en picnic-pakke direkte til dit sæde umiddelbart inden afgang. I Hamburg fortsætter nydelsen: Vi hare reserveret bord til dig i den smukke restaurant i det elegante Hotel Reichshof lige ved banegården, hvor vi er vært ved en tre-retters middag. Og inden du går ned i den ventede sovevogn, er der lige tid til at nyde den cocktail, som venter på dig i hotellets fine bar.
Herefter gå du de få skridt tilbage til Hamburgs banegård, og ombord i Europas bedste sovevogn: En Deluxe kupé med bløde dyner, ekstra plads, et lille bord med to stole, og dit eget bad og toilet. Sovevognskonduktøren er mand for at skaffe en lille godnatdrink, og næste morgen serverer han en let morgenmadsanretning. Når du vågner i Zurich, skifter du til en meget smuk togrejse på blot halvanden time langs søer og hjerte til Chur, den ældste by i Schweiz. En bil kører dig fra banegården til byens mest charmerende hotel, der ligger midt i den gamle bydel.
Næste morgen rejser du med en af Europas flotteste og mest dramatiske jernbaner, Bernina Ekspressen. Flere steder slår banen knuder på sig selv, så den via store cirkler kan komme stadig højere op. Du kører langs dybe slugter og over den ikoniske Landwasser viadukt, før toget for alvor indtager de høje bjerge, hvor du kommer i øjenhøjde med gletsjere og hvide tinder. Og her, tæt på rutens højeste punkt, forlader du toget! En svævebane bringer dig op til en afsides bjergkam i 3000 meters højde, hvor et bjerghotel balancerer højt over en gletsjer og med et fabelagtigt panorama over bjergtinderne lige foran dig. Bjerghotellet huser mest bjergbestigere i primitive sovesale, men du får et overraskende lækkert dobbeltværelse. Og sidst på eftermiddagen har vi reserveret plads til dig i en udendørs jacuzzi, der ligger på sin helt private terrasse. Vi søger også for, at du får serveret en flaske prosecco på kanten af boblebadet. Bagefter er en fire-retters middag inkluderet i dit ophold, og så er det bare om at nyde en af de flotteste stjernehimler, du nogensinde kommer til at se.
Næste morgen tager du svævebanen ned til jernbanen igen, og snart har anden del af rejsen med Bernina Ekspressen bragt dig fra sneen til palmerne ved Comosøen, hvor du bor i lille Varenna, en af de smukkeste byer ved søen, som endda er overset af de fleste turister. Du bor på det historiske firestjernede Royal Victoria i et deluxeværelse med udsigt over søen. Nyd dine to nætter her, og snyd ikke dig selv for en tur med en lokale færge de få minutter til glamourøse Bellagio.
Fra Varenna kører du med lokaltog til Milano og videre med højhastighedstog til Venedig, hvor en privat vandtaxa venter på at sejle dig det sidste stykke af rejsen ned ad Canal Grande til dit perfekt beliggende hotel. Du hare fire nætter i Venedig, men du kan forlænge opholdet så længe du vil.
På feriens sidste dag sejler du i en klassisk vandtaxa gennem Venedig og tværs over lagunen til lufthavnen, hvorfra du flyver hjem. Hvis du hellere vil med toget hjem, er det bare at kontakte os.
Togrejsen dag for dag
Afgang ca. 13.00 | Første klasse | Frokost og vin
Du forlader København omkring klokken 13. Du rejser på første klasse, og lige inden afgang kommer en medarbejder fra Hallernes Smørrebrød og serverer en lækker frokost med rejer, fiskefilet og hvidvin ved dit sæde.
Ankomst ca. 18:00 | Tre-retters middag | Cocktail
Fra Hamburgs banegård træder I ind på det historiske hotel Reichshof hvor personalet står klar til at hjælpe jer af med bagagen. Vi har reserveret bord til jer i hotellets smukke restaurant Stadt hvor vi er vært ved en tre-retters middag, som I frit vælger fra a la carte menuen. Drikkevarer under middagen er på egen regning, men bagefter byder Silver Tray på en cocktail i hotellets ikoniske bar.
Ved halv-ni tiden er det tid til at hente jeres bagage, der venter i hotellets lobby, og krydse gaden til banegården, hvor jeres nattog snart ankommer til perronen.
Afgang ca. 21:00 | Deluxe sovevogn med eget bad og toilet
Velkommen i Europas bedste sovevogns-kupé i et almindeligt tog: Din private Deluxe kupé med gode senge med bløde dyner og hovedpuder, et lille spisebord med to stole, panoramavinduer, og eget bad og toilet. Hvis du har lyst til en lille godbid før natten, kan du bestille det hos din sovevognskonduktør, som også sørger for at servere en enkel morgenmadsanretning før ankomsten.
Ankomst Chur 11:00
Velkommen til Chur, den ældste by i Schweiz. Når du ankommer til Chur, tager du blot en taxa og fortæller chaufføren, at hotellet betaler regningen.
Du bor på byens bedste hotel, der ligger midt i det historiske centrum med smukke pladser og stræder lige for dine fødder. Du kan også tage en svævebane op på byens lokale bjerg og vandre ad en af de lette stier med smuk udsigt.
Afrejse 08:30 med Bernina Ekspressen
Om morgenen stiger du ombord på en af Europas flotteste og mest dramatiske jernbaner, Bernina Ekspressen. Flere steder slår banen knuder på sig selv, så den via store cirkler kan komme stadig højere op. Du kører langs dybe slugter og over den ikoniske Landwasser viadukt, før toget for alvor indtager de høje bjerge, hvor du kommer i øjenhøjde med gletsjere og hvide tinder. Hele denne jernbanestrækning er så smuk og forunderlig, at den er optaget på UNESCOs liste over verdensarv.
Svævebane fra Bernina Ekspressen til Berghaus Diavolezza
Lige omkring banens højeste punkt i 2000 meters højde stiger du af toget, midt i den vilde natur, og tager en svævebane til en bjergkam i 3000 meters højde. Her overnatter du i et traditionelt berghaus, men et med lækre dobbeltværelser. Nyd den fabelagtige udsigt over gletsjeren og de hvide bjergtider, inklusive berømte Piz Bernina. Du kan gå en let og flot vandretur til en lille bjergtop i 3200 meters højde.
Sidst på eftermiddagen har Silver Tray reserveret plads i din private jacuzzi, der ligger helt isoleret på sin egen terrasse med panoramaudsigt over bjergene. Personalet serverer en flaske prosecco på kanten af boblebadet.
Om aftenen er en fire-retters middag inkluderet i dit ophold.
Fra gletsjeren i Alperne til palmerne ved Comosøen
Ved frokosttid tager du svævebanen ned til Bernina Ekspressen og stiger atter på toget, som snart begynder at køre stejlt nedad mod Italiens varme dale.
Ved endestationen i Tirano skifter du let og hurtigt til et regionaltog, som tager dig på endnu en smuk rejse langs Comosøen. Du stiger af i Varenna, hvor en bil venter på at køre dig til hotellet.
Comosøens skjulte perle
Varenna er en lille middelalderby, der smyger sig op ad en bjergside over Comosøen. Lokale italienere kender byen som den dejligste af alle søens byer, ikke mindst fordi de færreste turister har opdaget dens charme. Du bor på det historiske firestjernede Hotel Royal Victoria med fri udsigt over søen.
Tag på udflugt med en lokale færge til glamourøse Bellagio blot 15 minutters sejlads væk, eller tag en lille vandretur på stierne over Varenna til flotte udsigtspunkter over Comosøen.
Europas bedste første klasse
En lille lokaltog kører dig først langs Comosøen og siden gennem Milanos forstæder til Milano Centrale, hvor du skifter til et Frecciarossa højhastighedstog.
Vi har opgraderet dig til en af de fineste premium første klasser i Europa. En steward byder velkommen ombord i Executive Class, hvor du tager plads i et stort og lækkert lædersæde med oceaner af plads, og som kan drejes 180 grader. Du har ingen sidemand. Under rejsen får du serveret en frokost med vin ved dit sæde. Nyd denne oplevelse – det bliver ikke meget bedre i Europa.
Dit højhastighedstog kører på en lang bro over Venedigs lagune og ind på Santa Lucia stationen ved bredden af Canal Grande. Her ligger en klassisk og elegant vandtaxa og venter på at sejle dig ad store og små kanaler til dit perfekt beliggende firestjernede hotel, som er din hjem for de kommende dag.
Selv transferen til lufthavnen er magisk i Venedig. En vandtaxa venter foran dit hotel på at sejle dig først gennem byens smalle kanaler, og siden med høj fart tværs over lagunen til lufthavnens egen havn.
Dut fly hjem til Danmark er inkluderet i rejsen. Men hvis du foretrækker at tage toget hjem, er det bare at sige til, så finder vi en spændende løsning.
Bernina Express
NightJet
Se vores firestjernede
hoteller med historie
karakter og perfekt
beliggenhed
Du bor på charmerende, personlige og perfekt beliggende firestjernede hoteller, som Silver Tray har nøje udvalgt. Når vi kender din ønskede afrejsedato, sender vi dig informationer om de skønne hoteller, du kommer til at bo på.
Begynd at planlægge din rejse nu
Prøv Silver Trays planlægnings værktøj. Vælg dine hoteller, skræddersy rejsen til perfektion, og del den med familien
+ Individuel rejse med frit valg af dato
+ København-Hamburg på første klasse
+ Deluxe sovevogns-kupé med privat bad og toilet
+ Bernina Express på første klasse
+ Frecciarossa højhastighedstog på første klasse
+ Transfers med chauffør fra banegårde til og fra hoteller
+ Vandtaxa i Venedig fra banegård til hotellet
+ Vandtaxa til lufthavn og fly hjem
+ Frokost og vin serveret ved sædet inden afgang fra København
+ Tre-retters middag på Hotel Reichshof i Hamburg
+ Cocktail i hotellets historiske bar
+ Let morgenmåltid serveret i sovevogns-kupéen
+ Morgenmad hver morgen på hotellet
+ Firestjernede hoteller med perfekt beliggenhed
+ Du ser hotellerne inden din endelige bestilling
+ Silver Tray håndterer forsinkelser og andre problemer på rejser
+ 24/7 hotline når du har brug for det
+ Fri COVID-19 afbestilling*
* Ved rejsevejledning fra Udenrigsministeriet der fraråder vaccinerede danskere at rejse til destinationen
– Single rejser. Prisen er per person ved to personer i delt dobbeltværelse.
– Andre måltider. Rejsen inkluderer kun de måltider, der er nævnt.
– Udflugter. Du rejser på egen hånd, og rejsen inkluderer ikke guide eller byture.
– Rejseforsikring. Silver Tray tager ansvar for problemer med selve rejsen, men vi anbefaler at du selv tegner en rejseforsikring i tilfælde af sygdom og ulykke