Riviera Panorama - Togrejse til Aix En Provence via Piemonte, La Brigue & Nice
- Fire direkte togrejser fra Piemonte til Aix-en-Provence
- Skøn bjergbane gennem Frankrigs maritime alper
- Kør på panoramastrækning langs den Franske Riviera
- Bo i pittoresk fransk bjergby
- Nyd klassiske firestjernede hoteller i Nice og Aix
- Bil med chauffør fra og til lufthavnene
- Fly fra Danmark til Torino og hjem fra Marseille
Togrejse til Aix via Piemonte og Nice
Piemonte – La Brigue – Nice – Aix en Provence
10 dage / 9 nætter – 19.800 kr.
Tag med på en togrejse gennem de maritime alper, langs Rivieraen, og til hjertet af Provence. Oplev Frankrigs vildeste og smukkeste bjergbane fra italienske Piemonte via dramatiske landskaber og pittoreske bjergbyer til strande og caféer i Nice. Den flotte togferie fortsætter, når du rejser på panorama-jernbanen langs Rivieraen til charmerende Aix-en-Provence. Du bor først i historiske Cuneo i Piemonte og i et ydmygt hotel i en bjergby i de maritime alper, men tager derefter revanche med det søde liv i lækre firestjernede hoteller i hjertet af Nice og Aix.
Frankrigs flotteste
bjergbane
Panorama
langs Rivieraen
Bjergby midt i
de maritime alper
Det bedste af
Frankrig
Togrejsen dag for dag
Flyv fra Danmark til Torino
………………………………………….
Kør i bil med chauffør fra
lufthavnen til hotellet i Cuneo
………………………………………….
Bo på firestjernet hotel
i hjertet af Torino
………………………………………….
Tag med bjergbane
over grænsen til Frankrig
………………………………………….
Oplev en pittoresk,
gammel fransk bjergby
………………………………………….
Bo på charmerende lokalt hotel
………………………………………….
Kør med Frankrigs flotteste
bjergbane gennem de
maritime alper til Nice
………………………………………….
Oplev små bjergbyer og
en dramatisk rute
med et væld af viadukter
………………………………………….
Bo på klassisk firestjernet hotel
i hjertet af Nice, tæt på både
stranden og den gamle bydel
………………………………………….
Bliv hentet af bil med chauffør
fra hotellet til banegården
………………………………………….
Kør på første klasse i direkte
TGV til Aix de Provence
………………………………………….
Oplev det smukke panorama
over den franske Riviera
………………………………………….
Bo i hjertet af charmerende
Aix på et perfekt beliggende
firestjernet hotel
………………………………………….
Bliv kørt i bil med chauffør
fra hotellet til lufthavnen
………………………………………….
Flyv hjem til Danmark
………………………………………….
Indtast din ønskede afrejsedato og se
vores hoteller på netop dine dage.
Og hent din personlig rejseplan.
Franskmændene kalder det for Vidundernes Tog. OK, det skyldes så, at toget er opkaldt efter den skønne dal, som man kører igennem, og som i øvrigt selv egentlig hedder noget helt andet, fordi franskmændene engang oversatte det italienske stednavn forkert.
Men et lille vidunder er denne bjergbane faktisk. Da den åbnede i 1928, havde ingeniører og svedende arbejdere kæmpet i 45 år med at bygge et utal af broer, viadukter og tunneller, så toget kunne forcere de 1000 højdemeter fra Middelhavets kyst op mod de luftige bjergpas til Italien. Et par af stederne lod de endda jernbanen køre i store cirkler omkring sig selv, for på den måde at hjælpe den med at klare de ellers umulige stigninger. Det er et trick, du ellers kun finder med fx Bernina Expressen i Schweiz.
De lokale kalder også banen for en af de flotteste i hele verden. OK, det er i hvert fald den flotteste i hele Frankrig.
Cuneo. Le Train des Merveilles forbinder Cuneo i Italienske Piemonte med Nice, tværs gennem de maritime alper. Cuneo er en historisk og charmerende italiensk provinshovedstad med skønne pladser, smalle stræder, og la dolce vita i fuldt flor på caféer og restauranter. Du kører hertil direkte fra Torinos lufthavn i en privat bil med chauffør, og sover to nætter på et firestjernet hotel i byens historiske centrum.
La Brigue. På tredjedagen begynder tog-eventyret så, når du stiger ombord på første del af bjergbanen. Den fører dig lige over grænsen til Frankrig, hvor du bor to nætter i den lille og pittoreske bjergby La Brigue. (Indtil 1947 var landsbyen faktisk italiensk.) Du bor på et lille hotel, der bedst kan beskrives som hyggeligt, charmerende og autentisk. Nyd byen i dine to dage her, drag på bjergvandring, eller tag med jernbanen på besøg i en af de andre skønne små byer.
Le Train des Merveilles. På femtedagen kører du på den flotteste strækning med bjergbanen, og slutter efter et par forrygende timer helt nede ved Middelhavet i Nice.
Nice. Her kan du slappe af i de næste tre dage på et perfekt beliggende klassisk firestjernet hotel tæt på stranden og den gamle bydel.
Langs Rivieraen til Aix. Panorama-oplevelserne fortsætter på togferiens syvendedag, men nu er det ydmyge lokaltog udskiftet med et strømlinet TGV-tog. Du rejser naturligvis på første klasse, hvilket ofte betyder, at du sidder med ekstra god udsigt på første sal. Der er ikke meget grand vitesse over turen ad de snoede skinner langs Middelhavet, så du kan nyde udsigten over byer, strande, og hav.
Aix-de-Provence. Efter få timer ankommer du til Aix, en af de mest charmerende små byer i Frankrig. Du kan snildt bruge dine to dage her på udelukkende at indsnuse atmosfæren på stræder, pladser og caféer, men hvis der er tid til et enkelt kulturelt indslag, kan du også besøge impressionisten Paul Cézannes atelier. Han skabte de fleste af sine mesterværker her.
Fly hjem. Efter ni nætter slutter togferien. Du bliver hentet af en bil med chauffør foran hotellet og kørt til lufthavnen og dit inkluderede fly hjem.
Vi har lavet en brochure, der er lige til at printe. Her finder du alle højdepunkter, en dag-for.-dag rejseplan, og en oversigt over alt, hvad rejsen inkluderer.
Se et udvalg af vores hoteller
Du bor på charmerende, personlige og perfekt beliggende firestjernede hoteller, som Silver Tray har nøje udvalgt. Når vi kender din ønskede afrejsedato, sender vi dig informationer om de skønne hoteller, du kommer til at bo på.
Beau Rivage
Principe di Piemonte
Negrecoste
Se dine tog
TGV
Train des Merveilles
Begynd at planlægge din rejse nu
Prøv Silver Trays planlægnings værktøj. Vælg dine hoteller, skræddersy rejsen til perfektion, og del den med familien