Historisk luksus med damptog
Danmark - Hamborg - Bruxelles - London - Chester - klassisk luksus med damptog på udflugt til York - fly hjem
Togferie til Nordengland
og udflugt med et af Europas
mest luksuriøse klassiske tog
Oplev en dag på et af Europas historiske luksustog med klassisk komfort og service – og udsøgte måltider. Luksus-togrejsen med damptog er en uforglemmelig én-dags oplevelse på tværs af England fra smukke Chester til gamle York. Og togrejsen fra Danmark til Nordengland er også en mindeværdig togferie i sig selv, med togrejser på første klasse og overnatninger i Hamborg, Bruxelles, London – og tre i charmerende Chester. Vi har kun ganske få pladser på denne unikke togferie med afrejse den 29 maj, så du skal ikke vente for længe med at bestille.
En duft af fortidens
luksus togrejse
Du stiger ombord i en klassisk første klasses Pullman togvogn, trukket af et mægtigt damplokomotiv. Begge er restaureret til perfektion, og det er som at træde ind i en anden epoke, nemlig togrejsernes gyldne tidsalder.
Klassisk komfort
i særklasse
Du tager plads i en bred, dyb og klassisk lænestol, med et smukt opdækket bord foran dig. Omkring dig finder du ægte træ, bløde tæpper, magelige puder og elegante detaljer.
Gourmet
måltider
Du starter dagen med en storslået morgenmad, måske med en Bellini cocktail til at slå tonen an. Om aftenen indtager du en fem-retters gourmet middag, inklusive vin og champagne.
Vin og
champagne
Vin og champagne er inkluderet på rejsen, lige fra en velkomst cocktail til god vin under middagen i toget om aftenen.
Personlig
Service
Toget har et stort, enthusiatisk og serviceminded personale, der tydeligvis nyder at give passagererne en oplevelse af klassisk luksus og service.
Elegant og
stilfuldt
Dress coden på toget er som minimum smart casual. Du behøver ikke at slæbe hverken balkjole eller smoking med, men det forventes at din påklæding matcher den stilfulde stemning.
Togrejsen dag for dag
Rejs med tog fra
alle store danske banegårde
til Hamborg
………………………………………….
Overnat på hotel
lige ved banegården
………………………………………….
Hvis du rejser på første klasse:
Få serveret elegant afternoon tea ved
ankomsten til hotellet i Hamborg
…………………………………………
Du kører med ICE-højhastighedstog til Køln
og skifter til et nyt højhastighedstog til
Bruxelles. Du bor i hjertet af Bruxelles,
i gåafstand til Grand Place, en af Europas
smukkeste pladser. Bruxelles (og nærliggende
Brugge) har så meget at byde på, at det er værd
at overveje en ekstra nat i byen.
Du bor i hjertet af Bruxelles,
midt i den smukke gamle
bydel med Grand Place, Europas
måske smukkeste plads.
Hvis du tager en dag ekstra
i Bruxelles har du tid til
en udflugt til Brugge, en af
de fineste byer i Europa.
Du stiger ombord
på et Eurostar tog
og kører med 300 km/t
under Kanalen til London.
Hvis du vælger togferien på premium,
rejser du med Eurostar på
første klasse og får serveret
et let måltid ved dit sæde.
Selv om du sikkert har været
i London før, byder byen stadig
på mange nye oplevelser. Prøv
fx den både idylliske og spændende
gåtur langs Regent’s Canal.
Det oplever kun de færreste
turister.
Du rejser på første klasse
fra London til Chester
i Nordengland på blot
to timer. På banegården
har du adgang til en
lounge, og du får serveret
en let frokost ved dit
sæde ombord på toget.
Chester er en af Englands
smukkeste og mest
historiske byer, med
romerske ruiner, bymur
fra middelalderen, og
en vrimmel af skønne
bindingværkshuse.
Togferiens højdepunkt:
Din heldags-udflugt med
et af de mest luksuriøse
historiske damptog i
Europa. Du tager plads i
dit overdådige sæde
og starter dagen med
en storslået morgenmad.
Dagens mål er York, hvor
Saphos Rail er vært ved en
spændende udflugt.
På hjemturen tilbage mod
Chester indtager du en
fem-retters gourmet middag
med tilhørende vin og champagne.
Bil med chauffør
venter foran dit hotel
og kører dig til
lufthavnen
……………………………….
Flyv hjem til
Danmark
Klassisk luksus
fra togrejsernes
gyldne tidsalder
Hvis du gerne vil have en eksklusiv smagsprøve på klassiske luksusrejser med Orient Expressen eller Royal Scotsman, har du chancen her. Saphos Rail lejer Englands mest luksuriøse klassiske tog og arrangerer unikke heldagsudflugter med gourmet-måltider undervejs. Silver Tray har fået adgang til ti pladser ombord på en af afgangene, så selv om denne togferie er indbegrebet af slow travel, så gælder det altså om at være rigtig hurtig til at bestille. Vi planlægger flere klassiske luksusrejser i 2025, men denne forpremiere er eneste afgang i år.
Saphos Rail
er en af de mest
luksuriøse
klassiske togrejser
i Europa
:::::::::::::::::::::::::::::
Togferien begynder i Danmark med afrejse fra alle større danske banegårde den 29 maj. Alle togrejserne er på første klasse, og du bor på perfekt placerede firestjernede hoteller på din vej mod Chester i Nordengland hvor heldags-udflugten med Saphos Rail begynder.
Første stop er på det historiske Hotel Reichshof i Hamborg hvor du bliver budt velkommen med en lækker Afternoon Tea i den elegante lobby. Næste dag rejser du via Køln til Bruxelles. Dette er den eneste strækning på ferien med togskift, men du har rigeligt med tid i Køln – faktisk kan du lige nå at kigge indenfor i Kølnerdom, som er nærmeste nabo til banegården.
Du bor to nætter i hjertet af den smukke gamle bymidte i Bruxelles, få skridt fra Grand Place, den måske smukkeste plads i hele Europa. Derefter går rejsen med Eurostar under Kanalen til London hvor du har hele eftermiddagen, aftenen og næste formiddag til at udforske byen. På Eurostar får du serveret et let måltid ved dit sæde, og det samme er tilfældet på din blot to timer lange rejse gennem England til historiske Chester. Dette er en af de smukkeste og mest historiske byer i England. Du kan se omridset af det mægtige romerske amphiteater (det største i England), gå på de næsten helt intakte bymure fra middelalderen, og gå på shopping i de unikke bindingsværksbygninger fra 1500-tallet med butikker i to etager.
Saphos Rail er vært ved en velkomst middag om aftenen. Næste dag – den 3. juni – stiger du så ombord på toget. Vi dropper morgenmaden på hotellet, for du skal have appetit til den storslåede engelske morgenmad der serveres på vej mod York, typisk med et glas Bellini eller en anden passende champagne-cocktail. I fascinerende York arrangerer Saphos Rail en spændende udflugt til et af byens højdepunkter, og så går turen tilbage på damptoget til Chester. Nu kommer togrejsens kulinatiske højdepunkt, nemlig en fem-retters gourmet middag med vin serveret ved dit store elegante bord foran din magelige lænestol.
Du har togferiens sidste dag til at nyde Chester inden du bliver kørt til lufthavnen i Manchester og dit inkluderede fly hjem.
Se et udvalg af vores hoteller
Du bor på charmerende, personlige og perfekt beliggende firestjernede hoteller, som Silver Tray har nøje udvalgt. Når vi kender din ønskede afrejsedato, sender vi dig informationer om de skønne hoteller, du kommer til at bo på.
Se dine tog
Panoramic Rhine train
Begynd at planlægge din rejse nu
Prøv Silver Trays planlægnings værktøj. Vælg dine hoteller, skræddersy rejsen til perfektion, og del den med familien
Disse togferier kan måske også interessere dig
i Andalusien og Marokko
14 nætter | 24.500 kr.