Forårs-togferie
gennem Alperne
til Italiens palmer
- Oplev to skønne panoramabaner
- Kør med et af de få tog gennem det historiske Gotthard-pas
- Kør fra bjergby til bjergby i Ticino-provinsen
- Oplev Europas største vandfald
- Bo i Schaffhausen, Bellinzona og Stresa
- Flyv hjem fra Milano
Små panoramabaner
gennem storslåede landskaber
Danmark - Schaffhausen - Rhinfaldet - Gotthard-passet - Bellinzona -
Cento Valli panoramabanen - Lago Maggiore & Stresa - fly hjem
7 dage | fra 12.800 kr.
Kør foråret i møde på Alpernes varme og solrige sydside. Rejsens mål er charmerende italienske Stresa ved Lago Maggiore, en af Alpernes flotteste søer. Men turen dertil er en stor oplevelse i sig selv, med skønne panoramaer undervejs: Først kører du på kanten af Rhinfaldet, Europas største vandfald. Senere kommer du gennem det dramatiske Gotthard-pas, som de færreste tog i dag benytter. Og endelig får du en bedårende rejse med lokaltog fra bjergby til bjergby i Ticino, den italienske del af Schweiz. Du bor i pittoreske byer midt i de store scenerier: Schaffhausen, Bellinzona og Stresa. Du rejser med tog fra alle store banegårde i Danmark og flyver hjem fra Milano.
Oplev Rhinfaldet
-Europas største vandfald
Panorama gennem
Gotthard-passet
Ticinos charmerende
panorama-bjergbane
Italiensk livsglæde
ved Lago Maggiore
Togrejsen dag for dag
Du rejser med direkte DSB-tog
til Hamborg, hvor du bor på et hotel
få skridt fra banegården.
Vi anbefaler en tidlig afgang
så du har hele eftermiddagen til at nyde
Alster-søen, kanalerne og stemningen
i en af Tysklands mest livsglade byer.
Om morgenen kører du med
et ICE-hurtigtog med spisevogn
til Stuttgart og videre på en
mindre bane gennem de sydtyske
skove til Schaffhausen, hvor du
ankommer ud på eftermiddagen.
Lige over Europas største vandfald
finder du en af Europas fineste og
bedst bevarede middelalderbyer
med en lille, charmerende og
bilfri bymidte. Oplev Rheinfall
så tæt på, at regnfrakken skal på,
udforsk borgen ved vandfaldet,
og nyd aftenen i den smukke og
levende bymidte.
Dagen togrejse starter med en brag
(eller måske rettere sprøjt) når dit
tog kører lige forbi Rhinfaldet (foto).
Og det bliver kun bedre når du
rejser videre med et af de ganske
få tog, som endnu benytter sig af
den høje og kriglede bane gennem
det historiske og spektakulære
Gotthard-pas.
Gotthard-passet har været
et af Alpernes vigtigste i
over 1000 år, og du er ikke
i tvivl over den strategiske
og militære betydning når
du går på opdagelse i
smukke Bellinzona. Byen
huser hele tre af Europas
største og vigtigste
middelalderborge, som
byder på flotte panoramaer
over passet og bjergene.
Men byen i sig selv er også
et smukt og charmerende
bekendtskab med snoede
stræder og fine pladser.
Et lokaltog bringer dig til Locarno
på kanten af Lago Maggiore, og
her skifter du til en af Alpernes
mest charmerende panoramabaner,
Cento Valli (“de 100 dale”) som
bringer dig over floder og dale
til små bjerglandsbyer på sin
vej til Italien. Et italiensk
lokaltog bringer dig det sidste
korte stykke til Stresa.
Lige siden passagerer
på Orient-Ekspressen
yndede at stoppe et par dage her,
har Stresa været Lago Maggiores
mest glamourøse by.
I dag emmer den af charme,
både ved sø-promenaden
og i den lille bymidte.
Tag endelig på båd-udflugt til en af
de nærliggende historiske øer.
Lokaltog bringer dig let og
hurtigt til Milanos Malpensa
lufthavn og dit fly hjem til Danmark.
Hvis du opgraderer rejsen til Premium
henter en bil med chauffør dig
og kører dig direkte til lufthavnen.
Indtast din ønskede afrejsedato og se
vores hoteller på netop dine dage.
Og hent din personlig rejseplan.
Panoramarejse til Rhinfaldet,
gennem Gotthard-passet,
og ombord på Italiens mest
charmerende panoramabane
til palmerne ved Lago Maggiore
Gotthard-passet har været en af de vigtigste forbindelser over Alperne i tusindvis af år, men i dag er det de færreste togpassagerer, som får lov til at opleve det. Langt de fleste tog kører nemlig gennem en ny tunnel dybt under de majestætiske bjerge. Og den gamle rute er tæt på umulig at finde i køreplanerne. Glæd dig til storslåede scenerier gennem passet.
På den anden side af Gotthard-passet venter Ticino-provinsen, den italiensk-talende del af Schweiz med sol, palmer, livsglæde og den smukke sø Lago Maggiore. Her skifter du til en af Europas mest charmerende panoramabaner, Canto Valli der kører fra bjergby til bjergby over utallige floder og dale (derfor banens kælenavn, ”de 100 dale”). Toget krydser grænsen til Italien, hvor du skifter til et nyt tog, som på kort tid bringer dig frem til dagens mål, Stresa. Det er en seks timer lang rejsedag, men til gengæld med den ene oplevelse efter den anden.
Stresa var engang indbegrebet af glamour: Orient Ekspressens passagerer yndede at afbryde rejsen et par dage her. I dag er den byens først og fremmest charmerende med en idyllisk, lille og gammel bymidte og en smuk sø-promenade. Talrige turbåde venter på at tage dig ud til de små, historiske øer lige ved byen.
Et lokaltog bringer dig hurtigt til Milanos lufthavn og dit fly hjem.
Se et udvalg af vores hoteller
Du bor på charmerende, personlige og perfekt beliggende firestjernede hoteller, som Silver Tray har nøje udvalgt. Når vi kender din ønskede afrejsedato, sender vi dig informationer om de skønne hoteller, du kommer til at bo på.
Se dine tog
Panoramic Rhine train
Begynd at planlægge din rejse nu
Prøv Silver Trays planlægnings værktøj. Vælg dine hoteller, skræddersy rejsen til perfektion, og del den med familien
Disse togferier kan måske også interessere dig
i Andalusien og Marokko
14 nætter | 24.500 kr.