Togferie til Berlin og Paris
Danmark – Berlin - Paris
Dette er historisk! Direkte til Berlin fra Danmark og med spisevogn hele vejen.
Otte timers direkte togrejse med høj komfort fra hjertet fra Berlin til hjertet af Paris.
Nyd tre dage i Berlin og tre dage i Paris – kontinentets to store hovedstæder
Eksprestog fra Berlin til Paris
Oplev to af Europas mest fascinerende hovedstæder på én og samme rejse. Med direkte togforbindelser mellem Danmark, Berlin og Paris har det aldrig været nemmere at kombinere de to storbyer på en komfortabel togrejse.
Silver Tray inviterer dig med på den ultimative storbyrejse til Berlin og Paris. Rejs med det moderne tjekkiske ComfortJet-eksprestog med spisevogn direkte fra Danmark til Berlin, hvor du har tre nætter på et centralt beliggende hotel. Herefter fortsætter du med direkte ICE-hurtigtog med spisevogn til Paris, hvor yderligere tre nætter venter i hjertet af den franske hovedstad.
Undervejs kan du læne dig tilbage og nyde komforten ombord, mens Europas landskaber passerer forbi.
Du vælger selv mellem Standard med togrejser på standardklasse og trestjernede hoteller eller Premium med togrejser på første klasse og firestjernede hoteller.
Det direkte ComfortJet-tog har afgang fra København, Ringsted, Odense, Kolding og Padborg. Tilslutning uden problemer fra Aalborg, Aarhus og sydover.
Prisen er pr person i delt dobbeltværelse. Rejsen inkluderer togbilletter med pladsreservation, hoteller med morgenmad, fly hjem, samt fuld tryghed med 24 timers nødtelefon.
Silver Tray er medlem af Rejsegarantifonden.
Historisk nyhed
fra Danmark til Berlin
Det er første gang i ti år, at der atter er et direkte tog fra Danmark til Berlin. Og det er første gang i over 50 år, at et dagtog med afgang fra Københavns Hovedbanegård medfører en spisevogn. Første afgang er i maj 2026 - og vi forventer, at rigtig mange rejsende vil foretrække netop denne afgang, så book hurtigt.
Nyd tre nætter
i hjertet af Berlin
Du ankommer til Berlins store hovedbanegård og bor tre nætter i hjertet af byen, få skridt fra Unter den Linden og Museumsøen. Vælg selv om du foretrækker tre- eller firestjernede hoteller - i alle tilfælde er de naturligvis inklusive morgenmad.
Hurtigtog gennem
Tyskland og Frankrig
Sidste år var der premiere på den nye forbindelse med direkte hurtigtog fra Berlin til Paris via Strasbourg. I 2026 bliver rejsen endnu hurtigere så den nu tager under otte timer. Du rejser i et moderne ICE tog med spisevogn og ankommer til hjertet af Paris tidligt på aftenen.
Tre nætter
i Paris
Du bor tre nætter i hjertet af Paris. Uanset om du ønsker rejsen som standard eller premium har vi dejlige hoteller beliggende i attraktive nabolag som Montmartre eller Saint Germain. Du flyver hjem fra Paris til Billund eller København. Men vi kan sagtens arrangere hjemrejsen med tog.
Togrejsen dag for dag
Du stiger ombord på den tjekkiske ComfortJet I
København, Ringsted Odense, Kolding eller Padborg
og rejser direkte til Berlin via Hamborg.
Med sin bistro på 18 pladser,
tilbyder toget et behageligt sted at nyde en let,
velsmagende menu, perfekt afstemt til rejsens tempo.
En tjekkisk øl, et måltid og udsigten fra vinduet –
en enkel fornøjelse der gør rejsen helt særlig.

Du bor i hjertet af det klassiske Berlin,
få skridt fra Unter den Linden,
Brandenburger Tor og Museumsøen.
Hop endelig på en sporvogn og besøg
charmerende og stemningsfulde
nabolag som Prenzlauer,
hvor lokale berlinere flokkes om
tjekkede vinbarer og restauranter.

Du rejser fra hjertet af Berlin til hjertet af Paris –
direkte og på blot syv og en halv time.
Toget afgår fra Berlin Hbf omkring middagstid
og ankommer til Paris tidligt på aftenen,
lige tidsnok til en sen middag i byen.
Ombord på det komfortable ICE-hurtigtog,
kan du nyde et måltid i spisevognen,
mens ruten fører dig gennem Leipzig,
Frankfurt og Strasbourg,
før du triller ind på den smukke
Gare de l’Est i Paris.

Bo på et af vores
perfekt beliggende
hoteller, og indtag så
boulevarderne, parkerne,
caféerne, museerne
og pladserne.
…………………………..

Du tager lufthavns-toget
fra Gare du Nord til
Charles de Gaulle lufthavnen
og flyver hjem til Danmark.
Sig til, hvis du hellere vil
med toget hjem.

”Vi synes, at
en togrejse altid
skal være en
afslappet fornøjelse.
Ikke mindst når
rejsen mål er Paris.”
På papiret kan du komme fra Danmark til Paris på en dag. En lang, udmattende, stresset og forjaget dag hvor du konstant er bange for, om du når dit næste tog. Hos Silver Tray synes vi, at togferier generelt skal være en afslappet fornøjelse – og når destinationen er Paris, livsglædens og nydelsens by, bliver det kun endnu vigtigere.
Derfor præsentere vi denne togferie til Paris via Berlin, hvor du får sjælen med, har fine oplevelser undervejs, og ankommer til byernes by frisk og veludhvilet og parat til at indtage boulevarderne.
Togferien begynder fra alle større danske banegårde og sender dig i premium-udgaven ombord på et tog på første klasse til Berlin.
Efter fjerdedagens morgenmad (alle vores hoteller er inklusive morgenmad) stiger du ombord på en nyoprettet direkte togforbindelse fra Berlin til Paris – du skal godt nok tidligt op, for der er afgang allerede kl halv syv om morgenen. Der er (selvfølgelig) bistro/restaurant ombord, og du når til Paris allerede tidlig eftermiddag. Kig til højre, når toget nærmer sig Gare du Nord banegården i Paris, og du vil se et glimt af Sacre Cour kirken oppe på Montmartre højen.
Du har tre nætter i Paris, inden du tager toget til lufthavnen og flyver tilbage til Danmark.
Se et udvalg af vores hoteller
Du bor på charmerende, personlige og perfekt beliggende firestjernede hoteller, som Silver Tray har nøje udvalgt. Når vi kender din ønskede afrejsedato, sender vi dig informationer om de skønne hoteller, du kommer til at bo på.
Grand Hotel Saint-Michel
Reichshof
Zum Ritter St. Georg
Se dine tog
TGV
ICE langs Rhinen
Begynd at planlægge din rejse nu
Prøv Silver Trays planlægnings værktøj. Vælg dine hoteller, skræddersy rejsen til perfektion, og del den med familien



