Over Bernina-passet
til Comosøen
Danmark - Hamborg - sovevogn til Alperne - Innsbruck -
St Anton - Gourmino spisevogn på Bernina-banen
bjerghotel ved Bernina-passet - Comosøen - fly hjem
Kør på den spektakulære Bernina-bane mens du indtager din frokost
Overnat på dramatisk beliggende bjerghotel med udsigt til gletscher og bjergtinder
Rejsens mål er tre nætter i skønne Varenna på kanten af Comosøen
Tag med sovevogn til Alperne,
oplev klassisk spisevogn på Bernina-banen
og overnat på unikt bjerghotel
Oplev Alpernes bedste spisevogn og flotteste panoramabane på din vej mod Comosøens smukkeste by.
Undervejs rejser du med nattog til Alperne, bor to nætter i bjergbyen St Anton, stiger ombord i en klassisk spisevogn fra et luksus-eksprestog fra 1930, kører på den verdensberømte og spektakulære Bernina-bane mens du får serveret din frokost, og bor på bjerghotel i 3000 meters højde. Vi byder på en tre-retters middag i Hamborg inden afgangen med nattoget, inviterer på middag på bjerghotellet, og reserverer plads i Alpernes højeste jacuzzi.
__________________________________
✓ Tre-retters middag på Hotel Reichshof inden nattoget
✓ Nattog med eget toilet og morgenmad
✓ Tag på udflugt i bjergene fra mondæne St Anton
✓ Oplev den legendariske Bernina-bane i spisevogn fra 1930
✓ Bo en nat på bjerghotel i 3000 meters højde
✓ Nyd tre nætter i Comosøens smukkeste by
INTROTILBUD: SPAR 2,500 KR – NORMALPRIS 18,300 KR.
Prisen er pr person i delt dobbeltværelse.
Middag
inden nattoget
Inden du stiger ombord på nattoget i Hamborg, byder vi på en tre-retters middag i den historiske restaurant på det elegante Hotel Reichshof få meter fra banegården og dit ventende tog.
Sov i Europas
nyeste nattog
Du kommer sovende gennem Tyskland til Alperne - og du gør det ombord på Europas nyeste nattog. Du får en privat to-personers sovevogns-kupe med eget toilet, og om morgenen får du serveret morgenmad på sengen.
To dage med oplevelser
i St Antons bjerge
Du rejser fra Innsbruck gennem det historiske og spektakulære Arlberg-pas, og undervejs gør du stop i to nætter i St Anton. Den legendariske skisportsby er også en oplevelse om sommeren hvor bjergene indbyder til vandreture eller udflugt på elcykel.
Klassisk spisevogn
på Bernina-banen
Oplev en af Europas flotteste panorama-baner mens du spiser frokost ombord i en klassisk spisevogn fra 1930. Vi reserverer plads til dig som en af de heldige få. A la carte frokosten udvælger og betaler du selv for.
Bjerghotel og jacuzzi
i 3000 meters højde
Du kører ikke bare gennem Bernina-passet, du overnatter højt over det: En svævebane bringer dig op på en bjergkam i 3000 meters højde hvor du overnatter i et komfortabelt bjerghotel. Og vi har reserveret plads til dig i Alpernes højeste jacuzzi med panoramaudsigt over gletscher og hvide tinder.
Panorama på
Bernina-banen
Fra Diavolezza svævebanen fortsætter du på Bernina-banen, og nogle af de flotteste panoramaer venter stadig: Du passerer bjergsøer og en gletscher inden banen styrtdykker ned mod varme dale og Italien.
Tre nætter ved
Comosøen
Sikken en dag: Du vågner om morgenen med udsigt til en gletscher, og går aftentur blandt svajende palmer på kanten af Comosøen. Varenna er den smukkeste af alle byer ved søen, og du bor her i tre nætter.
Total tryghed
på din rejse
Du rejser på egen hånd, men har altid Silver Tray i ryggen. Hvis der er problemer med dit tog, hotel eller transfer står vi klar 24 timer i døgnet til at hjælpe dig videre. Vi klarer alt det praktiske, og det koster aldrig dig en øre ekstra.
Moderne nattog. Historisk spisevogn, Bjergtagende panorama.
Togrejsen dag for dag
Rejs med tog fra
alle store danske banegårde
til Hamborg
………………………………………….
Opbevar bagagen på Hotel Reichshof
lige ved banegården
og brug et par timer på
at udforske Hamborg
……………………………………………
Indtag en tre-retters middag
på Hotel Reichshof
klokken 18
……………………………………………
Lidt efter klokken 20 går du
de få meter ned til det
ventende nattog
……………………………………………
Stig ombord i Europas nyeste
nattog som endnu kun kører
på denne og en enkelt anden rute
……………………………………….
Din private kupé har to
permanente senge, en
siddeplads, og eget toilet.
……………………………………..
Du kan købe vin og vand
hos din sovevogns-konduktør
og næste morgen serverer
han morgenmad i kupéen
……………………………………
Ved middagstid stiger du ombord i en klassisk
spisevogn fra 1930, der for knap 100 år siden
servicerede gæster på Alpernes mest luksuriøse
ekspresser. A la carte spisekortet byder på
lokale specialiteter og vine fra Graubunden
egnen, som du kører igennem. (Bemærk, at
måltidet er for egen regning). Du kører på
Bernina-banen, en af de mest spektakulære
i Alperne.
Dette er et af de vildeste
bjerghoteller, du kan komme
til uden reb og isøkse: Beliggende
på en bjergkam i 3000 meters højde
med direkte udsigt til en gletscher
under sig og med 4000 meter høje
tinder som nærmeste naboer:
Vi har reserveret plads i en jacuzzi
med panorama, og serverer et glas
prosecco på kanten. Og om aftenen
er en fire-retters middag
inkluderet.
Tag med svævebanen
ned til dalen
………………………………………….
Kør med regionaltog på
panoramabanen over Bernina-passet
og ned til Italiens palmer
………………………………………….
Skift let og hurtigt i Tirano
til lokaltog langs Comosøen
til pittoreske Varenna
………………………………………….
Oplev Varenna, den smukkeste
lille middelalderby
ved Comosøen
…………………………………………
Tag på udflugt med lokalfærge
over Comosøen til byer
som glamourøse Bellagio
……………………………………..
Drag på vandretur på bjerget
over byen og oplev panoramaet
over søen og bjergene
…………………………………..
Kør i bil med chauffør
til banegården
………………………………………….
Rejs med lokaltog
langs Comosøen til Milano
………………………………………….
Skift til lufthavnstog
til Milano Malpensa
………………………………………….
Flyv hjem
………………………………………….
Alpernes flotteste panoramabane.
Oplevet fra Alpernes
smukkeste spisevogn.
Der var engang, hvor du kunne rejse ned gennem Europa ombord i en komfortabel sovevogn. Indtage en a la carte frokost i en elegant spisevogn. Og ankomme til uberørte pletter, hvor Danmark syntes meget langt væk. Alle tre oplevelser er næsten uddøde. Men også kun næsten. Enkelte steder holdes den klassiske, romantiske måde at rejse på stadig i live. Og på denne spektakulære togferie gennem schweiziske Alpepas i 2000 meters højde oplever du, hvordan det var at rejse, dengang man havde sans for det.
Eventyret begynder når du ankommer til Hamborg (med et moderne og kedeligt DSB-tog, som på en god dag lige kan strække sig til en kaffeautomat i en mellemgang). Her træder du ind i et klassisk og elegant hotel, der blev bygget for 110 år siden samtidig med Hamborg hovedbanegård. Reichshof agerede ventesal for fortidens finere borgerskab, og hotellets piece du resistance er dets historiske spisesal i dobbelt højde og med smukke træpaneler. Restauranten fremstår som i 1912, og her byder Silver Tray på en tre-retters middag, inden du beder om at få din bagage udleveret igen og går de få skridt ned til dit ventende nattog.
Nyd en nat i Europas mest
moderne nattog
– med privat toilet og
morgenmad på sengen
::::::::::::::::::::::
Din sovevogn er også en meget sjælden fugl på de europæiske jernbaner. Dette er nemlig et af kontinentets eneste nye og komfortable nattog. Næsten alle sovevogne i Europa er udslidt og skramlende materiel med 30-40-50 år på bagen. Men denne Nightjet er fra januar 2024, lydisoleret og blødt affjedret. Din to-personers kupe har privat toilet, du kan bestille vin hos konduktøren, og næste morgen serverer han morgenmad på sengen inden ankomsten til Innsbruck i hjertet af Alperne.
Efter en dag og nat i idylliske Innsbruck rejser du med et moderne RailJet eksprestog med bistro ombord gennem det historiske og flotte Arlberg-pas ind i Schweiz. Her overnatter du i Chur, den ældste by i Schweiz, inden rejsens højdepunkt venter: Ved middagstid stiger du ombord i et af Rhaetische Bahns karakteristiske røde tog, som betjener Bernina-banen, en af de mest spektakulære panoramabaner i Europa, og optaget på UNESCOs liste over verdens kulturarv. Du behøver ikke at tjekke dit vognnummer. I stedet skal du bare se efter den kongeblå spisevogn, der er juvelen midt i det ellers knaldrøde tog. Dette er Gourmino spisevognen, som i 1930’erne var del af Alpernes mest luksuriøse eksprestog, og som nu er blevet restaureret til at fremstå lige så flot som da spisevognen havde premiere for næsten 100 år siden.
I den 100 år gamle
spisevogn kan du
bestille en a la carte
frokost mens du nyder
den vilde udsigt
:::::::::::::::::::::::::::::
Vi har reserveret bord til dig, og din tjener guider dig gerne igennem det fyldige a la carte frokostkort, som består af lokale specialiteter og vine fra Graubunden egnen. (Bemærk, at frokosten er for egen regning). Mens du indtager måltidet, truer landskabet udenfor konstant med at stjæle opmærksomheden. Du kører over dybe slugter med brusende floder, over den berømte Landwasser viadukt, og flere gange i 360 graders cirkler, der fungerer som en slags vindeltrappe for toget. Enkelte af cirkelturene foregår i tunneller i bjergenes indre – forbered dig på at blive ganske desorienteret, når toget kommer ud i lyset i helt uventet retning.
I St Moritz skifter du til et lokaltog, som fører dig videre på Bernina-banen, der nu sætter direkte kurs på 2000 meters højde. Gletschere, bjergtinder og bjergsøer dominerer udsigten. Og på det flotteste sted på hele ruten har man i gamle dage bygget en lille banegård, udelukkende for at togpassagererne kunne stige ud i tyve minutter og nyde den bjergtagende udsigt. Banegården hedder Alp Grüm og en af de unikke ting ved den er, at her hverken er by eller veje omkring den. Når toget er kørt videre, er stedet fuldstændig isoleret fra omverdenen. Den anden unikke ting ved Alp Grüm er, at banegården har ti enkle, men komfortable dobbeltværelser, samt en udmærket restaurant hvor hoteldirektør Primo og hans italienske personale kræser om gæsterne med alpine egnsretter. Du har to nætter og en fuld dag på dette magiske sted højt oppe i Alperne. Slap af med en bog og et glas vin på panoramaterrassen, eller snør vandrestøvlerne og indtag det fabelagtige bjerglandskab.
Togrejsens sidste del sender dig stejlt og dramatisk ned fra bjergene til Italiens frodige dale. Togbanen kører midt på hovedgaden gennem små byer, hvor bilisterne presses ind mod fortovet. Fra Bernina-banens terminus i italienske Tirano tager du med lokaltog langs Comosøen til Milano, hvor du har en enkelt nat inden turen til lufthavnen og flyet hjem til Danmark. (Foretrækker du at komme hjem på klassisk vis med tog er det bare at give os besked.
Se et udvalg af vores hoteller
Du bor på charmerende, personlige og perfekt beliggende firestjernede hoteller, som Silver Tray har nøje udvalgt. Når vi kender din ønskede afrejsedato, sender vi dig informationer om de skønne hoteller, du kommer til at bo på.
Se dine tog
Panoramic Rhine train
Begynd at planlægge din rejse nu
Prøv Silver Trays planlægnings værktøj. Vælg dine hoteller, skræddersy rejsen til perfektion, og del den med familien










