Silver Tray er et dansk rejsebureau, der er blandt Europas førende eksperter i togferier. Vi planlægger og booker eventyrlige ferier med togrejser og hoteller fra Lofoten til Marrakesh. Vi er i hastig vækst og udvider internationalt, så vi har brug for din hjælp.
Vi tilbyder
Vi har brug for dig omkring 15 timer om ugen, men vi er meget fleksible omkring hvornår du arbejder. Du har friheden til at indrette dig efter dit skiftende ugentlige skema på studiet og dine eksamensperioder. Vores kontor ligger i hjertet af København, men du er også velkommen til at arbejde en del af tiden hjemmefra. Hvis du finder jobbet og Silver Tray spændende er der mulighed for at påtage dig mere ansvar i en virksomhed i hastig vækst.
Dine opgaver
Din vigtigste opgave bliver at hjælpe os med at booke togbilletter i hele Europa. I sommermånederne, når vores gæster er på rejse, handler jobbet også om at hjælpe med at håndtere forsinkelser, strejker og andre uforudsete hændelser.
Om dig
Du har øje for detaljen, er struktureret, arbejder selvstændigt, og har respekt for deadlines. Du har det fint med IT.
Sådan ansøger du
Skriv til os og fortæl om din erfaring med tidligere jobs, og hvorfor du tror, at du kan være et godt match med os. Hvis du gerne vil vide mere er du meget velkommen til at ringe til Peter Rasmussen, tlf 40581117, eller Jesper Rovsing, tlf. 31181068. Vi indkalder løbende til samtale, så skynd dig!