Personlig service

Silver Tray ønsker at genopfinde glæden og romantikken i at rejse. Og en afgørende del af denne mission handler om at gøre det til en ren fornøjelse at ankomme til en ny by – lige som det var i rejsernes guldalder.

Du er sikkert skeptisk, og det med god grund, for du har prøvet at ankomme mange gange, og hver gang har det involveret overfyldte lufthavne og lange køer. Hvordan kan det nogensinde blive romantisk? Men forestil dig så dette: I det øjeblik, du stiger af toget, står din personlige Silver Tray guide klar ved togvognen for at byde dig velkommen. Hun eskorterer dig gennem banegården og ud til den ventende bil med privatchauffør, og sammen kører I direkte til dit perfekt beliggende hotel få minutter væk.

Og det bliver kun bedre: Så snart du er checket ind, inviterer hun dig på en privat byvandring i to timer, hvor du får en personlig og autentisk introduktion til hendes by. Eftersom det er din private guide, kan du endda skræddersy byvandringen helt efter dine egne ønsker. Som en lokal insider har din guide masser af gode tips til de bedste lokale restauranter og skjulte perler, så du får det optimale udgangspunkt til at nyde dine dage i byen.

Når du skal videre til den næste by på din togferie, holder en bil med privatchauffør klar foran hotellet. Og i nogle byer er denne service næsten magisk: I Venedig bliver du fx hentet af din private vandtaxa, som sejler dig ned ad Canal Grande.

Vores personlige ankomstservice findes i næsten alle vores byer. De få undtagelser er typisk i små landsbyer eller bjergbyer, hvor hotellet ligger lige om hjørnet.

Byvandring med lokal insider

Rejser med endnu mere service

Nogle Silver Tray togferier har endnu mere personlig service end beskrevet foroven:
Dette er rejser på premium første klasse.

Gourmet Ekspres
Frankrig for gourmeter og vinelskere
La Dolce Vita
Det bedste af Italien med fem-stjernet service og luksus
Alpine Panoramaer
Fra Wien og Salzburg til foden af Matterhorn