Bella Italia - Togrejse til Rom
- Fem direkte tog på første klasse
- High Tea og cocktail i Hamborg
- Panorama-togrejse langs Rhinen
- Flot rejse tværs gennem Alperne
- Europas lækreste første klasse i Italien
- Oplev Heidelberg, Como, Bologna og Rom
- Bil med chauffør fra hoteller til banegårde
- Bil til lufthavnen og fly hjem
Romantisk togrejse til Rom
Danmark – Hamborg – Heidelberg – Como – Bologna – Rom
10 dage / 9 nætter – 23.500 kr.
Rejs tværs gennem Alperne, og med Europas lækreste første klasse det sidste stykke på togrejsen til Rom. Du rejser på første klasse (og en enkelt mindeværdig gang niveauet over første klasse). Hele togferien er udelukkende med direkte tog og sender dig til en perlerække af Europas mest charmerende byer: Heidelberg, Como og Bologna.
High Tea
i Hamborg
Europas lækreste
første klasse
Fem skønne
metropoler
Togrejsen dag for dag
Rejs med tog fra
alle store danske banegårde
til Hamborg
………………………………………….
Overnat på hotel
lige ved banegården
………………………………………….
Hvis du rejser på første klasse:
Få serveret elegant afternoon tea ved
ankomsten til hotellet i Hamborg
…………………………………………
Rejs med
ICE tog med spisevogn
direkte til Heidelberg
………………………………………….
Ankom direkte til
centrum af Heidelberg,
den måske smukkeste by
i hele Tyskland
………………………………………….
Bo på historisk hotel
i hjertet af den historiske bymidte
………………………………………….
Bliv kørt fra hotellet
i bil med chauffør til
banegården i Mannheim
………………………………………….
Stig ombord på første klasse på
EuroCity Express tog med spisevogn
………………………………………….
Kør direkte gennem Schweiz og
langs Lago Maggiore til Como
………………………………………….
Bo på klassisk firestjernet hotel
i centrum og direkte til søen
………………………………………….
Bliv kørt fra hotellet
i bil med chauffør
til Comos banegård
………………………………………….
Rejs med lokaltog til
Milano Centrale
og skift til højhastighedstog
til Bologna.
………………………………………….
Ankom til Bologna
ved frokosttid.
………………………………………….
Stig ombord på Executive Class,
Europas lækreste første klasse
………………………………………….
Nyd oceaner af plads, personlig service,
og frokost med vinserveret ved sædet
………………………………………….
Kør fra Milano til Rom med 300 km/t
på blot tre timer
………………………………………….
Bliv kørt fra hotellet
i bil med chauffør
til lufthavnen
………………………………………….
Flyv hjem til Danmark
………………………………………….
Indtast din ønskede afrejsedato og se
vores hoteller på netop dine dage.
Og hent din personlig rejseplan.
Alle veje fører til Rom, men nogle er bedre end andre. Og denne togrejse byder på flere panoramaer, mere komfort, og flere romantiske oplevelser end de fleste andre ruter.
Din togferie sender dig tværs gennem Alperne. Og til sidst med Europas lækreste første klasse med oceaner af plads, personlig service, og frokost og vin serveret ved dit brede sæde. Du rejser på første klasse (og en enkelt mindeværdig gang niveauet over første klasse), og udelukkende med direkte tog: Du har ikke et eneste stressende togskifte på din vej mellem nogle af Europas mest charmerende byer.
Oplevelserne begynder i det øjeblik, du ankommer med DSB fra Danmark til Hamborg ved frokosttid. Et par minutter senere træder du ind i den elegante lobby på klassiske Hotel Reichshof, hvor du har et værelse for natten. Hotellet serverer straks en lækker High Tea med sandwiches, scones og kager. Om aftenen byder vi på en cocktail i hotellets bar.
Efter morgenmaden næste dag rejser du med højhastighedstog med spisevogn til Heidelberg – en af de smukkeste og mest velbevarede byer i Tyskland. Du bor på et hotel midt i den historiske og nærmest bilfri bymidte. Heidelberg er ikke stor, så du kan sagtens spadsere over den fine bro over Neckar-floden, udforske de smalle stræder, nyde udsigten fra slotsruinen højt over byen, og nyde en drink på den fine, levende plads lige ved dit hotel.
Næste morgen kører du med direkte internationalt tog med spisevogn på første klasse tværs gennem de schweiziske Alper og langs Lago Maggiore til italienske Como, hovedbyen ved Comosøen. Her bor du på et hotel i den smukke bys hjerte, og direkte ud til søen. Du har to nætter og en hel dag i Como, så der er rigeligt med tid til at hoppe på en lokal færge og tage på udflugt over søen til Bellagio og andre små by-perler.
Fra Como kører du med direkte EuroCity med spisevogn til Bologna, få timer væk. Dette er en af vores favoritter i Italien, for kun få turister har opdaget, at byen gemmer på skønne pladser, et autentisk og levende byliv, samt ikke mindst kulinariske fristelser, som selv italienerne snakker om.
Efter to nætter i Bologna kommer rejsens tog-mæssige højdepunkt. Du bliver kørt til banegården og stiger ombord i Europas lækreste første klasse, Executive Class på højhastighedstoget Frecciarossa. Her er kun plads til ti passagerer som har oceaner af plads, nyder personlig service, og får serveret frokost og vin ved sædet.
I Rom bor du på et perfekt beliggende firestjernet hotel i hjertet af den historiske bymidte, få skridt fra Pantheon, Piazza Navona, og Tiberen. Du har tre nætter i Rom før en bil med chauffør kører dig til lufthavnen og dit fly hjem.
Vi har lavet en brochure, der er lige til at printe. Her finder du alle højdepunkter, en dag-for.-dag rejseplan, og en oversigt over alt, hvad rejsen inkluderer.
Se et udvalg af vores hoteller
Du bor på charmerende, personlige og perfekt beliggende firestjernede hoteller, som Silver Tray har nøje udvalgt. Når vi kender din ønskede afrejsedato, sender vi dig informationer om de skønne hoteller, du kommer til at bo på.
Ponte Sisto
Palace Hotel Lake Como
Zum Ritter St. Georg
Se dine tog
Frecciarossa Executive
ICE langs Rhinen
SBB
Begynd at planlægge din rejse nu
Prøv Silver Trays planlægnings værktøj. Vælg dine hoteller, skræddersy rejsen til perfektion, og del den med familien