Rom via
Bernina-passet
Gletsjere, palmer og Forum Romanum
Danmark - Alperne - Bernina Ekspressen - Comosøen - Rom
9 dage / 8 nætter - 19.300 kr.
Alle veje fører til Rom. Men denne er den bedste af dem alle, med en af Europas flotteste togrejser undervejs. Først får du frokost og vin serveret ved dit førsteklasses sæde lige inden afgang fra København. Tre-retters middag og cocktail i Hamburg. Deluxe sovervogns-kupé med bløde dyner og privat bad og toilet. Over Alpernes høje pas med panoramatoget Bernina Expressen. To dage i pittoreske Varenna ved Comosøens bred. Og endelig Europas lækreste første klasse med oceaner af plads og personlig service gennem Italien.
- Frokost og vin gennem Danmark
- Tre-retters middag og cocktail i Hamburg
- Deluxe sovevogn til Alperne
- Bernina Expressen over Alpepas
- To nætter i Varenna ved Comosøen
- Milano – Rom i Europas lækreste første klasse
- Fire nætter i Rom
- Bil til lufthavnen og fly hjem
Exceptionel service og komfort
Frokost og vin
gennem Danmark
Middag og cocktail
i Hamburg
Deluxe sovevogn
til Alperne
Bernina Ekspressen
over Alperne
Europas lækreste
første klasse
Vi har lavet en brochure, der er lige til at printe. Her finder du alle højdepunkter, en dag-for.-dag rejseplan, og en oversigt over alt, hvad rejsen inkluderer.
Danmark | Hamborg | Bernina-passet | Comosøen | Rom
“Alle veje fører til Rom. Men kun én vej kan være den bedste – og det er denne eventyrlige, romantiske og luksuriøse togrejse over Alperne og via Comosøen til Rom.”
Alle veje fører til Rom. Men kun én vej kan være den bedste – og det er denne eventyrlige, romantiske og luksuriøse togrejse over Alperne, via Comosøen, og endelig med Europas lækreste første klasse gennem Italien.
Det begynder med, at du nyder en lækker frokost og en kølig flaske hvidvin, mens du kører med DSB på første klasse fra København til Hamburg. Men DSB har jo afskaffet spisevognen for flere årtier siden, protesterer du? Ja, så derfor leverer et bud fra Hallernes Smørrebrød en picnic-pakke direkte til dit sæde umiddelbart inden afgang. I Hamburg fortsætter nydelsen: Vi har reserveret bord til dig i den smukke restaurant i det elegante Hotel Reichshof lige ved banegården, hvor vi er vært ved en tre-retters middag. Og inden du går ned i den ventede sovevogn, er der lige tid til at nyde den cocktail, som venter på dig i hotellets fine bar.
Du rejser til Comosøen
med en af Europas
flotteste jernbaner
over Bernina-passet
:::::::::::::::::::::::::::::::
Herefter gå du de få skridt tilbage til Hamburgs banegård, og ombord i Europas bedste sovevogn: En Deluxe kupé med bløde dyner, ekstra plads, et lille bord med to stole, og dit eget bad og toilet. Sovevognskonduktøren er mand for at skaffe en lille godnatdrink, og næste morgen serverer han en let morgenmadsanretning. Når du vågner i Zurich, skifter du til en meget smuk togrejse på blot halvanden time langs søer og hjerte til Chur, den ældste by i Schweiz. En bil kører dig fra banegården til byens mest charmerende hotel, der ligger midt i den gamle bydel.
Næste morgen rejser du med en af Europas flotteste og mest dramatiske jernbaner, Bernina Ekspressen. Flere steder slår banen knuder på sig selv, så den via store cirkler kan komme stadig højere op. Du kører langs dybe slugter og over den ikoniske Landwasser viadukt, før toget for alvor indtager de høje bjerge, hvor du kommer i øjenhøjde med gletsjere og hvide tinder. Fra højderne dykker toget brat ned mod de varme og frodige italienske dale, og midt på eftermiddagen ankommer du til palmerne ved Comosøen. Du bor i lille Varenna, en af de smukkeste byer ved søen, som endda er overset af de fleste turister. Du bor på det historiske firestjernede Royal Victoria i et deluxeværelse med udsigt over søen. Nyd dine to nætter her, og snyd ikke dig selv for en tur med en lokale færge de få minutter til glamourøse Bellagio.
Sidste etape af rejsen er endnu et højdepunkt. Du rejser med en lokalebane langs den smukke søbred til Milano, hvor du stiger ombord i Frecciarossa højhastighedstoget. Du kan godt glæde dig, for vi opgraderer dig til togets premium første klasse, Executive Class, der nok er den lækreste af sin art i hele Europa: Store, bløde og drejelige lædersæder med oceaner af benplads og ingen sidemand. Her er kun en halv snes passagerer i hele vognen, så stewarden har masser af tid til at kæle om gæsterne med den inkluderede frokost og vin. Når du ankommer til Rom, venter en chauffør på at køre dig til dit perfekt beliggende firestjernede hotel i byens historiske centrum. Du har fire nætter i Rom inden du bliver kørt til lufthavnen og flyver hjem.
Togrejsen dag for dag
Afgang ca. 13.00 | Første klasse | Frokost og vin
Du forlader København omkring klokken 13. Du rejser på første klasse, og lige inden afgang kommer en medarbejder fra Hallernes Smørrebrød og serverer en lækker frokost med rejer, fiskefilet og hvidvin ved dit sæde.
Ankomst ca. 18:00 | Tre-retters middag | Cocktail
Fra Hamburgs banegård træder I ind på det historiske hotel Reichshof hvor personalet står klar til at hjælpe jer af med bagagen. Vi har reserveret bord til jer i hotellets smukke restaurant Stadt hvor vi er vært ved en tre-retters middag, som I frit vælger fra a la carte menuen. Drikkevarer under middagen er på egen regning, men bagefter byder Silver Tray på en cocktail i hotellets ikoniske bar.
Ved halv-ni tiden er det tid til at hente jeres bagage, der venter i hotellets lobby, og krydse gaden til banegården, hvor jeres nattog snart ankommer til perronen.
Afgang ca. 21:00 | Deluxe sovevogn med eget bad og toilet
Velkommen i Europas bedste sovevogns-kupé i et almindeligt tog: Din private Deluxe kupé med gode senge med bløde dyner og hovedpuder, et lille spisebord med to stole, panoramavinduer, og eget bad og toilet. Hvis du har lyst til en lille godbid før natten, kan du bestille det hos din sovevognskonduktør, som også sørger for at servere en enkel morgenmadsanretning før ankomsten.
Ankomst Chur 11:00
Velkommen til Chur, den ældste by i Schweiz. Når du ankommer til Chur, tager du blot en taxa og fortæller chaufføren, at hotellet betaler regningen.
Du bor på byens bedste hotel, der ligger midt i det historiske centrum med smukke pladser og stræder lige for dine fødder. Du kan også tage en svævebane op på byens lokale bjerg og vandre ad en af de lette stier med smuk udsigt.
Afrejse 08:30 med Bernina Ekspressen
Om morgenen stiger du ombord på en af Europas flotteste og mest dramatiske jernbaner, Bernina Ekspressen. Flere steder slår banen knuder på sig selv, så den via store cirkler kan komme stadig højere op. Du kører langs dybe slugter og over den ikoniske Landwasser viadukt, før toget for alvor indtager de høje bjerge, hvor du kommer i øjenhøjde med gletsjere og hvide tinder. Hele denne jernbanestrækning er så smuk og forunderlig, at den er optaget på UNESCOs liste over verdensarv.
Comosøens skjulte perle
Varenna er en lille middelalderby, der smyger sig op ad en bjergside over Comosøen. Lokale italienere kender byen som den dejligste af alle søens byer, ikke mindst fordi de færreste turister har opdaget dens charme. Du bor på det historiske firestjernede Hotel Royal Victoria med fri udsigt over søen.
Tag på udflugt med en lokale færge til glamourøse Bellagio blot 15 minutters sejlads væk, eller tag en lille vandretur på stierne over Varenna til flotte udsigtspunkter over Comosøen.
Europas bedste første klasse
En lille lokaltog kører dig først langs Comosøen og siden gennem Milanos forstæder til Milano Centrale, hvor du skifter til et Frecciarossa højhastighedstog.
Vi har opgraderet dig til en af de fineste premium første klasser i Europa. En steward byder velkommen ombord i Executive Class, hvor du tager plads i et stort og lækkert lædersæde med oceaner af plads, og som kan drejes 180 grader. Du har ingen sidemand. Under rejsen får du serveret en frokost med vin ved dit sæde. Nyd denne oplevelse – det bliver ikke meget bedre i Europa.
En bil med chauffør venter på at køre dig til dit perfekt beliggende hotel. Velkommen til en af Europas dejligste byer.
Hvis du har lyst til at blive her flere dage end pakken inkluderer, er det bare at sige til.
Bil til lufthavnen og fly hjem
En bil med chauffør kører dig direkte fra dit hotel til lufthavnen, hvor et fly tilbage til Danmark er inkluderet i prisen.
Hvis du foretrækker også at tage toget hjem, er det bare at sige til, så finder vi en spændende løsning.
NightJet
Bernina Express
Frecciarossa Executive
Se vores firestjernede
hoteller med historie
karakter og perfekt
beliggenhed
Du bor på charmerende, personlige og perfekt beliggende firestjernede hoteller, som Silver Tray har nøje udvalgt. Når vi kender din ønskede afrejsedato, sender vi dig informationer om de skønne hoteller, du kommer til at bo på.
Begynd at planlægge din rejse nu
Prøv Silver Trays planlægnings værktøj. Vælg dine hoteller, skræddersy rejsen til perfektion, og del den med familien
+ Individuel rejse med frit valg af dato
+ København-Hamburg på første klasse
+ Deluxe sovevogns-kupé med privat bad og toilet
+ Bernina Express på første klasse
+ Frecciarossa højhastighedstog på Executive Class
+ Bil med chauffør fra banegård til og fra hoteller
+ Bil med chauffør til lufthavn og fly hjem
+ Frokost og vin serveret ved sædet inden afgang fra København
+ Tre-retters middag på Hotel Reichshof i Hamburg
+ Cocktail i hotellets historiske bar
+ Let morgenmåltid serveret i sovevogns-kupéen
+ Frokost og vin serveret ved sædet på Executive Class Milano-Rom
+ Morgenmad hver morgen på hotellet
+ Firestjernede hoteller med perfekt beliggenhed
+ Du ser hotellerne inden din endelige bestilling
+ Silver Tray håndterer forsinkelser og andre problemer på rejser
+ 24/7 hotline når du har brug for det
+ Fri COVID-19 afbestilling*
* Ved rejsevejledning fra Udenrigsministeriet der fraråder vaccinerede danskere at rejse til destinationen
– Single rejser. Prisen er per person ved to personer i delt dobbeltværelse.
– Andre måltider. Rejsen inkluderer kun de måltider, der er nævnt.
– Udflugter. Du rejser på egen hånd, og rejsen inkluderer ikke guide eller byture.
– Rejseforsikring. Silver Tray tager ansvar for problemer med selve rejsen, men vi anbefaler at du selv tegner en rejseforsikring i tilfælde af sygdom og ulykke