Edinburgh

Tre døgn med store oplevelser

Oplev Köln og London på vej til Skotland

Det tager tre døgn at komme fra Danmark til Edinburgh med Silver Tray. Tre skønne døgn inklusive en formiddag i Köln og en hel dag og to aftener i London. Vi serverer dig en drøm af en rejse – afslappet og fyldt med højdepunkter.

De korte og behagelige togrejser undervejs er store oplevelser i sig selv med højhastighedstog, spisevogne, og fra London til Edinburgh en dejlig sovevogn med eget bad og toilet, samt adgang til nattogets stemningsfulde lounge.

Undervejs er der tid til at nyde en frokost i Hamburg i elegante omgivelser. Du har en hel formiddag til at udforske en af Europas flotteste katedraler i Köln.  Og en hel dag og to aftener til at opdage nye sider af London, inden du går ombord i nattoget mod Skotland.

KØBENHAVN – EDINBURGH
 * Standard Express * 

8 dage / 7 nætter  |  7.800 kr. per person

  • Frokost i Hamburg
  • En nat og formiddag i Köln
  • Højhastighedstog til Bruxelles
  • Eurostar under Kanalen til London
  • En nat i London
  • Sovevogn til Edinburgh
  • Fem dage / fire nætter i Edinburgh
  • Hjemrejse for egen regning

HØJHASTIGHEDSTOG | SOVEVOGN | OPLEV KØLN OG LONDON

8 dage / 7 nætters togrejse til Edinburgh |  Togrejser på standard klasse | Tog fra Danmark til Hamburg | Frokost på Hotel Reichshof | ICE højhastighedstog til Köln | En nat på perfekt beliggende trestjernet hotel i Köln | Hele formiddagen i Köln | Højhastighedstog til Bruxelles, skift  til Eurostar højhastighedstog til London | En nat på trestjernet hotel i London | To aftener og en hel dag i London |  Sovevogn med  privat bad og toilet i nattog til Edinburgh | Fem dage og fire nætter i Edinburgh | Hjemrejse på egen hånd.

Alle danskere er tvunget til at skifte tog i Hamburg. Med Silver Tray bliver det forvandlet til et lille højdepunkt på rejsen, når du indtager en dejlig frokost til elegante omgivelser på det historiske Hotel Reichshof få skrift fra toget.

Frokost i Hamburg

Efter en nat på et perfekt beliggende hotel i Köln har du hele næste formiddag til at udforske den spektakulære katedral, og måske også Picasso samlingen på Museum Ludwig. Begge steder er naboer til dit hotel og banegården.

En skøn formiddag i Köln

I London bor du lige ved Kings Cross banegården, og dermed også lige ved den idylliske sti langs Regent's Canal. Fordi dit nattog mod Edinburgh først afgår kort før midnat, har du hele to aftener i London (plus en hel dag indimellem, naturligvis). Du kan snildt nå en teaterforestilling i West End inden afrejsen.

En hel dag og to aftener i London

Få det hele på print

Vi har lavet en brochure, der er lige til at printe. Her finder du alle højdepunkter, en dag-for.-dag rejseplan, og en oversigt over alt, hvad rejsen inkluderer.

Din togrejse til Edinburgh begynder med et helt almindeligt tog gennem Danmark. Vi beklager, at vi ikke kan gøre det bedre herhjemme. Men når du ankommer til Hamburg, starter eventyret. Og resten af den tre døgn lange rejse er en ubrudt drøm af rejsemagi og store oplevelser, skræddersyet og serveret af Silver Tray.

I Hamburg går du fra dit ankommende tog de få skridt over til Hotel Reichshof, hvis elegante og historiske lobby sender tankerne tilbage til togrejsernes gyldne tidsalder. Her tager du plads i en blød lænestol under de funklende lysekroner og får serveret en dejlig frokost, som Silver Tray er vært for. Sådan forvandler vi et kedeligt togskifte til en behagelig og mindeværdig oplevelse.

Efter frokosten går du direkte ombord i et topmoderne ICE-højhastighedstog med kurs mod Köln. Hele rejsen til Edinburgh er på standard klasse. Hvis du gerne vil rejse på nogle af de bedste første klasser i Europa – inklusive den skønneste sovevogn med dobbeltseng – skal du kaste et blik på premium udgaven af denne rejse.

Du ankommer til Köln sidst på eftermiddagen, og dit trestjernede hotel ligger få skridt fra banegården. Det er den bedst tænkelige placering i Köln, for næste formiddag betyder det, at du også har Kölnerdom – en af Europas største og flotteste domkirker – som nærmeste nabo. Og du har endda rigeligt med tid til også at besøge Museum Ludwig lige ved siden af. Det er et af Europas bedste kunstmuseer, bl.a. med en stor samling af Picassos værker.

Ved frokosttid stiger du ombord i et Thalys højhastighedstog. I Bruxelles skifter du til et Eurostar, og også her inkluderer første klasse et måltid og drikkevarer.  Du ankommer til London allerede klokken 17 lokal tid, og dit trestjernede hotel ligger lige ved banegården.

Du har rigeligt med tid til både middag og en tur i teatret, og eftersom dit nattog til Edinburgh først afgår lige før midnat i morgen aften, har du også hele den aften til den frie rådighed. Plus hele dagen i London, naturligvis.

Den sidste togstrækning til Edinburgh er indbegrebet af rejseromantik. Efter en dejlig aften i London kan du passende nyde en drink i hotellets fine bar, og derefter spadsere de fem minutter til Euston stationen, hvor dit nattog venter. Caledonian Sleeper er et af Europas bedste nattog, og du er indkvarteret i din private sovevognskupé med eget bad og toilet. Toget medfører en livlig og hyggelig Club Car, der indbyder til en bid natmad og en skotsk whisky.

Næste morgen har du tid til at nyde en bid morgenmad inden ankomsten til Edinburghs Waverly station, hvorfra du selv finder vej til dit udmærkede trestjernede hotel, som er din base til at udforske Edinburgh over de kommende fem dage og fire nætter.

Vores standard rejser inkluderer ikke hjemrejsen. Hvis du gerne vil have en bil til lufthavnen og et fly hjem, skal du vælge Silver Trays premium rejse til Edinburgh.

Se et udvalg af vores hoteller

Du bor på charmerende, personlige og perfekt beliggende firestjernede hoteller, som Silver Tray har nøje udvalgt. Når vi kender din ønskede afrejsedato, sender vi dig informationer om de skønne hoteller, du kommer til at bo på.

Se dine tog

Dine tog

Silver Tray har udvalgt Europas bedste tog og fineste ruter til dig. Se nogle af de tog, som du oplever på denne rejse.

ICE

ICE er et af Europas mest komfortable højhastighedstog. Tyskerne har ladet franskmændene om meget høj fart og effektivitet, mens de fokuserer mere på komfort og livskvalitet. Sådan er togverdenen så mærkelig til tider! ICE-toget har fx en lækker spisevogn (det finder du ikke i Frankrig) og som første klasses-passager kan du endda bede om at få serveret din bestilling ved dit sæde.

Thalys

International TGV service mellem Frankrig og Benelux landene. Du rejser i togets komfortable første klasse, og har adgang til en bistro med drikkevarer og sandwiches.  

Eurostar

Welcome onboard one of the most important and historic rail journeys in Europe – the fulfilment of the centuries-old dream of connecting England with the continent. You travel under the Channel at high speed and in great comfort. We seat you in first class – called Standard Premier here. During the journey, your steward will serve you a light meals and drinks at your seat.

Togrejsen dag for dag

Fold bjælkerne ud og få alle detaljerne med.
Udvid
Dag 1
Fra København til Hamburg
Dag 1
Frokost i Hamburg

Du går de få skridt fra toget til Hotel Reichshof, hvis elegante og historiske lobby sender tankerne tilbage til togrejsernes gyldne tidsalder. Her tager du plads i en blød lænestol under de funklende lysekroner og får serveret en klassisk High Tea med sandwiches og scones, som Silver Tray er vært for

Nyd en klassisk High Tea i elegante omgivelser på Hotel Reichshof få skridt fra toget
Dag 1
ICE højhastighedstog til Köln
Dag 1
En nat og formiddag i Köln
Dag 2
Højhastighedstog til Bruxelles
Dag 2
Eurostar til London
Dag 2+3
En hel dag og to aftener i London

Du har rigeligt med tid til både middag og en tur i teatret når du ankommer, Eftersom dit nattog til Edinburgh først afgår lige før midnat dagen efter, har du også hele den aften til den frie rådighed. Plus hele dagen i London, naturligvis.

Perfekt beliggende hotel få meter fra banegården
En hel dag og to aftener til at opleve London
Dag 3
Nattog til Edinburgh
Dag 4-8
Fem dage og fire nætter i Edinburgh

Begynd at planlægge din rejse nu

Prøv Silver Trays planlægnings værktøj. Vælg dine hoteller, skræddersy rejsen til perfektion, og del den med familien

Togrejsen

+ Individuel rejse med frit valg af dato
+ Alle togrejser på standard klasse
+ København-Hamburg med DSB
+ ICE Hamburg – Köln
+ Thalys højhastighedstog Köln – Bruxelles
+ Eurostar Bruxelles – London
+ Sovevogn med eget bad og toilet London-Edinburgh
+ Hjemrejse på egen hånd

Måltider undervejs

+ Frokost på Hotel Reichshof i Hamburg
+ Morgenmad i nattoget

Hotellerne

+ Trestjernede hoteller i Köln, London og Edinburgh
+ Morgenmad ikke inkluderet

Tryghed på rejsen

+ Silver Tray håndterer forsinkelser og andre problemer på rejser
+ 24/7 hotline når du har brug for det
+ Fri COVID-19 afbestilling*

*  Ved rejsevejledning fra Udenrigsministeriet der fraråder vaccinerede danskere at rejse til destinationen 

Beklager, dette er ikke inkluderet

– Single rejser. Prisen er per person ved to personer i delt dobbeltværelse.
– Andre måltider. Rejsen inkluderer kun de måltider, der er nævnt.
– Udflugter. Du rejser på egen hånd, og rejsen inkluderer ikke guide eller byture.
– Rejseforsikring. Silver Tray tager ansvar for problemer med selve rejsen, men vi anbefaler at du selv tegner en rejseforsikring i tilfælde af sygdom og ulykke

Disse togferier kan måske også interessere dig

Verona
Standard
via panorama-bjergbane
5 nætter | 6.400 kr.
Nice
via Paris
Nattog og TGV via Paris
6 nætter | 14.500 kr.

Få nyheder og togrejser i særklasse

Kom først til gode tilbud på rundrejser og storbyferier. Få inspiration til togrejser i særklasse. Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Du kan til hver en tid afmelde dig igen.
Privatlivspolitik