Edinburgh
via London
Skøn nat gennem England
Danmark - Hamborg - Köln - London - Edinburgh
8 dage / 7 nætter - 15.800 kr.
Det tager tre skønne døgn at komme fra Danmark til Edinburgh med Silver Tray. Dine rejser fra by til by undervejs er korte og behagelige, og med nogle af Europas dejligste og/eller hurtigste tog. Du får to måltider serveret ved dine førsteklasses sæder fra Köln til London. Og fra London til Edinburgh nyder du Europas skønneste sovevognskupé med en stor dobbeltseng og VIP-adgang til nattogets stemningsfulde lounge. Nyd også high tea i Hamburg. Katedralen i Köln. Og to aftener i London.
- Frokost i Hamburg
- En nat og formiddag i Köln
- Premium første klasse til Bruxelles
- Første klasse på Eurostar under Kanalen til London
- En nat i London og fire i Edinburgh
- Europas bedste sovevogns-kupé med dobbeltseng
Exceptionel service og komfort
High tea
i Hamburg
Frokost serveret
ved dit sæde
To dage
i London
Sovevogn med
dobbeltseng
Vi har lavet en brochure, der er lige til at printe. Her finder du alle højdepunkter, en dag-for.-dag rejseplan, og en oversigt over alt, hvad rejsen inkluderer.
Danmark – Hamborg – Köln – Bruxelles – London – Edinburgh
“Caledonian Sleeper er et af Europas bedste nattog, og du er indkvarteret i togets i særklasse bedste sovevognskupé – med en ægte dobbeltseng, privat toilet og bad, og VIP adgang til togets nattelounge.”
Din togrejse til Edinburgh begynder med et helt almindeligt tog gennem Danmark. Vi beklager, at vi ikke kan gøre det bedre herhjemme. Men når du ankommer til Hamburg, starter eventyret. Og resten af den tre døgn lange rejse er en ubrudt drøm af rejsemagi og store oplevelser, skræddersyet og serveret af Silver Tray.
I Hamburg går du fra dit ankommende tog de få skridt over til Hotel Reichshof, hvis elegante og historiske lobby sender tankerne tilbage til togrejsernes gyldne tidsalder. Her tager du plads i en blød lænestol under de funklende lysekroner og får serveret en klassisk high tea, som Silver Tray er vært for. Sådan forvandler vi et kedeligt togskifte til en behagelig og mindeværdig oplevelse.
Efter frokosten går du direkte ombord i et topmoderne ICE-højhastighedstog med kurs mod Köln. Hele rejsen til Edinburgh er på første klasse – på nær de par gange, hvor vi opgraderer dig til niveauet over første klasse. Du ankommer til Köln sidst på eftermiddagen, og dit firestjernede hotel ligger få skridt fra banegården. Det er den bedst tænkelige placering i Köln, for næste formiddag betyder det, at du også har Kölnerdom – en af Europas største og flotteste domkirker – som nærmeste nabo. Og du har endda rigeligt med tid til også at besøge Museum Ludwig lige ved siden af. Det er et af Europas bedste kunstmuseer, bl.a. med en stor samling af Picassos værker.
Ved frokosttid stiger du ombord i et Thalys højhastighedstog. Du rejser på premium første klasse og får serveret en let frokost og drikkevarer ved dit brede og behagelige sæde. I Bruxelles skifter du til et Eurostar, og også her inkluderer første klasse et måltid og drikkevarer. Du ankommer til London allerede klokken 17 lokal tid, og dit lækre og historiske firestjernede hotel ligger lige ved banegården. Du har rigeligt med tid til både middag og en tur i teatret, og eftersom dit nattog til Edinburgh først afgår lige før midnat i morgen aften, har du også hele den aften til den frie rådighed. Plus hele dagen i London, naturligvis.
Dit nattog fra London
til Edinburgh
er indbegrebet
af klassisk
rejseromantik
::::::::::::::::::::::::::
Den sidste togstrækning til Edinburgh er indbegrebet af rejseromantik. Efter en dejlig aften i London kan du passende nyde en drink i hotellets fine bar, og derefter spadsere de fem minutter til Euston stationen, hvor dit nattog venter. Caledonian Sleeper er et af Europas bedste nattog, og du er indkvarteret i togets i særklasse bedste sovevognskupé – en Caledonian Double med en stor dobbeltseng og privat bad og toilet. Toget medfører en livlig og hyggelig Club Car, der indbyder til en bid natmad og en skotsk whisky. Klubvognen er populær og mange bliver afvist, men som VIP-passager har du førsteret.
Næste morgen har du tid til at nyde en bid morgenmad inden ankomsten til Edinburghs Waverly station, hvor en bil med privatchauffør venter på at køre dig let og behageligt til dit perfekt beliggende firestjernede hotel. Når du fem dage og fire nætter senere skal tilbage til Danmark, kører en chauffør dig til lufthavnen og dit fly hjem.
Se et udvalg af vores hoteller
Du bor på charmerende, personlige og perfekt beliggende firestjernede hoteller, som Silver Tray har nøje udvalgt. Når vi kender din ønskede afrejsedato, sender vi dig informationer om de skønne hoteller, du kommer til at bo på.
Se dine tog
Dine tog
ICE
Thalys
Eurostar
Togrejsen dag for dag
Du rejser fra København om morgenen. Du sidder naturligvis komfortabelt på første klasse. Bemærk, at vi ikke har mulighed for at servere et måltid ved dit sæde på morgenafgange.
Du går de få skridt fra toget til Hotel Reichshof, hvis elegante og historiske lobby sender tankerne tilbage til togrejsernes gyldne tidsalder. Her tager du plads i en blød lænestol under de funklende lysekroner og får serveret en klassisk High Tea med sandwiches og scones, som Silver Tray er vært for
Efter frokosten går du direkte ombord i et topmoderne ICE-højhastighedstog med kurs mod Köln. Du rejser på første klasse og kan bede om at få serveret mad og drikke (mod betaling) direkte ved dit sæde, hvis du da ikke foretrækker den gode spisevogn.
Du ankommer til Köln sidst på eftermiddagen og spadserer på et par minutter de få meter til dit firestjernede hotel. Det ligger perfekt, ikke bare lige ved banegården, men også som nabo til den spektakulære domkirke og det fremragende kunstmuseum Museum Ludwig. Du har hele næste formiddag til at opleve begge steder inden din rejse fortsætter.
Ved frokosttid stiger du ombord i et Thalys højhastighedstog. Du rejser på premium første klasse og får serveret en let frokost og drikkevarer ved dit brede og behagelige sæde.
I Bruxelles skifter du til et Eurostar, og også her inkluderer første klasse et måltid og drikkevarer. Turen fra Bruxelles under Kanalen til London varer blot to timer, og du ankommer til den engelske hovedstad allerede klokken 17 lokal tid. Dit lækre firestjernede hotel ligger lige ved banegården.
Du har rigeligt med tid til både middag og en tur i teatret når du ankommer, Eftersom dit nattog til Edinburgh først afgår lige før midnat dagen efter, har du også hele den aften til den frie rådighed. Plus hele dagen i London, naturligvis.
Caledonian Sleeper er et af Europas bedste nattog, og du er indkvarteret i togets i særklasse bedste sovevognskupé – en Caledonian Double med en stor dobbeltseng og privat bad og toilet. Toget medfører en livlig og hyggelig Club Car, der indbyder til en bid natmad og en skotsk whisky. Klubvognen er populær og mange bliver afvist, men som VIP-passager har du førsteret.
Nyd dine fem dage og fire nætter i en af Europas smukkeste og mest magiske byer. På afrejsedagen kører en chauffør dig til lufthavnen og dit fly hjem.
Bil til lufthavnen og fly hjem
En bil med chauffør kører dig direkte fra dit hotel til lufthavnen, hvor et fly tilbage til Danmark er inkluderet i prisen.
Hvis du foretrækker også at tage toget hjem, er det bare at sige til, så finder vi en spændende løsning.
Begynd at planlægge din rejse nu
Prøv Silver Trays planlægnings værktøj. Vælg dine hoteller, skræddersy rejsen til perfektion, og del den med familien
+ Individuel rejse med frit valg af dato
+ København-Hamburg på første klasse
+ ICE første klasse Hamburg – Köln
+ Premium første klasse Köln – Bruxelles
+ Eurostar første klasse Bruxelles – London
+ Deluxe sovevogn med dobbeltseng London-Edinburgh
+ Bil med chauffør til hotellet i Edinburgh
+ Bil til lufthavnen og fly hjem
+ Frokost på Hotel Reichshof i Hamburg
+ Frokost og vin på premium første klasse Köln-Bruxelles
+ Let måltid og vin Bruxelles-London
+ Morgenmad i nattoget
+ Firestjernede hoteller i Köln, London og Edinburgh
+ Morgenmad inkluderet
+ Silver Tray håndterer forsinkelser og andre problemer på rejser
+ 24/7 hotline når du har brug for det
+ Fri COVID-19 afbestilling*
* Ved rejsevejledning fra Udenrigsministeriet der fraråder vaccinerede danskere at rejse til destinationen
– Single rejser. Prisen er per person ved to personer i delt dobbeltværelse.
– Andre måltider. Rejsen inkluderer kun de måltider, der er nævnt.
– Udflugter. Du rejser på egen hånd, og rejsen inkluderer ikke guide eller byture.
– Rejseforsikring. Silver Tray tager ansvar for problemer med selve rejsen, men vi anbefaler at du selv tegner en rejseforsikring i tilfælde af sygdom og ulykke