Panorama og bjergpas til Lago Maggiore
Danmark - Køln - Panorama langs Rhinen - Basel - Panorama gennem Alperne - Stress og Lago Maggiore - fly hjem
Kør på bredden
af Rhinens flotteste
strækning
Oplev et af
Alpernes
fineste bjergpas
Oplev skønne
Thun på vej
gennem Schweiz
Langs Rhinen og gennem Alperne
til palmerne ved Lago Maggiore
Kør på to af Europas smukkeste jernbaner på vej til palmerne ved Lago Maggiore. Først på bredden af Rhinen forbi middelalderborge og vinterrasser. Derefter over et af Alpernes mest historiske bjergpas og med panoramaudsigt over dybe dale og høje bjergtinder. Rejsens mål er charmerende Stresa og Lago Maggiore, en af Alpernes flotteste søer. Du rejser med tog fra alle store banegårde i Danmark og flyver hjem fra Milano. Hvis du hellere vil med toget hjem, siger du bare til.
TILBUD
Normalpris 12.800 kr.
pr person.
Opgrader til premium
for 2.000 kr.
*Gælder ikke ved
afrejse fra Danmark i
perioden 10 juli til 1 august.
Afternoon Tea
på vej mod Køln
Du rejser fra Danmark til Køln. I Hamborg har du et afslappede stop hvor vi byder på en elegant afternoon tea serveret i den klassiske lobby på Hotel Reichshof få skridt fra banegården.
En aften og formiddag
i hjertet af Køln
Du bor en enkelt nat i Køln, perfekt placeret på et firestjernet hotel med spektakulære Kølnerdom som nabo. Du har tid til at besøge kirken om morgenen inden din videre rejse.
Panorama togrejse
langs Rhinen
Glæd dig til Tysklands mest berømte og smukkeste jernbane, der kører på bredden af Rhinen. Du oplever den mest interessante skrækning af floden, med udsigt til vinterrasser, middelalderborge, pittoreske byer, og den legendariske Lorelei klippe.
En aften i
historiske Basel
Du har en dejlig aften i Basel, hvor den historiske bymidte byder på smukke pladser og snævre, brostensbelagte stræder. Om morgenen kan de eventyrslystne gøre som de lokale og hoppe i Rhinen og lade sig føre med strømmen gennem byen.
Panorama-togrejse
gennem Alperne
Du kører gennem de schweiziske alper på en panorama-rute som de færreste kender. I stedet for de nye, lange tunneller sender vi dig op over et af Alpernes mest historiske pas. Rejsen gennem passet er imponerende, og helt bjergtagende bliver det når du bagefter kører højt over Rhonedalen med de høje tinder i Valais egnen i baggrunden.
Italiensk livsglæde
ved Lago Maggiore
Stresa er en af de mest historisk glamourøse byer ved Lago Maggiore. I dag emmer byen mest af italiensk charme og livskvalitet, både i den gamle bymidte og langs søen.
Togrejsen dag for dag
Rejs på første klasse til Hamborg
………………………………………….
Nyd elegant pause i Hamborg med
High Tea med sandwichs, scones og kager
på klassisk hotel lige ved banegården
………………………………………….
Rejs med ICE-højhastighedstog
på første klasse
fra Hamborg til Køln
………………………………………….
Bo på firestjernet hotel
få meter fra Kölnerdom
………………………………………….
Du bor i hjertet af Køln,
få skridt fra verdens største
(og flotteste) gotiske
domkirke. Køln byder
også på et fremragende
moderne kunstmuseum
med en af verdens fineste
samlinger af Picasso.
Du stiger ombord på et direkte
EuroCity tog mod Schweiz. Toget
kører på bredden af Rhinen, en af
Tysklands flotteste panoramabaner
med udsigt til middelalderborge,
vinterrasser og Lorelei klippen.
Du bor få skridt fra banegården og
med få minutters gang til Basels
gamle bydel med smukke pladser
og snævre stræder. Gå ned til
Rhinen, og se de lokale hoppe i
og lade sig flyde med strømmen.
I dag er en fantastisk rejse gennem
Alperne. Vi sender dig over det historiske
Lötschberg-pas som de færreste tog
benytter. Det er en flot rejse gennem passet,
efterfulgt af store panoramaer over bjergene
bag Rhonedalen, som du kører højt over.
Lige siden passagerer
på Orient-Ekspressen
yndede at stoppe et par dage her,
har Stresa været Lago Maggiores
mest glamourøse by.
I dag emmer den af charme,
både ved sø-promenaden
og i den lille bymidte.
Tag endelig på båd-udflugt til en af
de nærliggende historiske øer.
Bil med chauffør
venter foran dit hotel
og kører dig til
lufthavnen
……………………………….
Flyv hjem til
Danmark
Langs Rhinens vinterrasser
og middelalderborge, og over
høje bjergpas i Schweiz, til
palmerne ved Lago Maggiore
Stresa var engang indbegrebet af glamour: Orient Ekspressens passagerer yndede at afbryde rejsen et par dage her. I dag svajer palmerne stadig langs søpromenaden, de historiske øer ud for byen inviterer fortsat på besøg, og den lille historiske bymidte er så smuk som altid. Men selv om du kan fornemme fortidens pomp og pragt, er Stresa i dag først og fremmest afslappet og charmerende. Livet leves på de mange caféer og restauranter, og byen er indbegrebet af italiensk livskvalitet.
Der findes veje til Lago Maggiore, som er hurtigere end denne. Til gengæld er det svært at finde en flottere. Du rejser med tog fra Danmark til Køln via Hamborg, hvor vi byder på afternoon tea i den elegante lobby på klassiske Hotel Reichshof. Dagen efter begynder panoramaerne: Du stiger ombord på et tog som kører på bredden af Rhinen, forbi middelalderborge, vinterrasser, pittoreske byer, Lorelei klippen, og naturligvis hele tiden livet på den mægtige flod. Aftenen og natten tilbringer du i en af Rhinens vigtigste og mest historiske byer, Basel med sin perfekt bevarede gamle bymidte.
Togferiens højdepunkt kommer, når du rejser fra Basel tværs gennem de schweiziske alper til Lago Maggiore. Langt de fleste rejsende kører i dag gennem en lang tunnel mellem Bernese Oberland og Rhonedalen, men vi sørger for, at du oplever den historiske jernbane oppe i Lötschberg passet. Idylliske alpescener afløses af stejle bjergsider og dybe kløfter, og på sydsiden af passet kører du på en smal rampe højt over Rhonedalen med udsigt til hvide bjergtinder i baggrunden.
Du har fire nætter til at nyde livet i Stresa. På feriens syvende dag bliver du hentet af en bil med chauffør foran hotellet og kørt til Milanos Malpensa lufthavn og dit fly hjem. Hvis du hellere vil med toget hjem, eller måske fortsætte togferien længere ned i Italien, kontakter du os bare.
Se et udvalg af vores hoteller
Du bor på charmerende, personlige og perfekt beliggende firestjernede hoteller, som Silver Tray har nøje udvalgt. Når vi kender din ønskede afrejsedato, sender vi dig informationer om de skønne hoteller, du kommer til at bo på.
Se dine tog
Panoramic Rhine train
Begynd at planlægge din rejse nu
Prøv Silver Trays planlægnings værktøj. Vælg dine hoteller, skræddersy rejsen til perfektion, og del den med familien
Disse togferier kan måske også interessere dig
til vingård i Toscana
7 nætter | 15.400 kr.
6 nætter | 15.400 kr.
og spisevogn til Bernina passet
og Bernina-banen
7 dage fra 13.800 kr.