Skotlands Højdepunkter

Oplev panorama-baner,
få privat guide på Isle of Skye,
og sov på middelalder-borg

London - Skotlands Højland - Isle of Skye - Edinburgh
9 dage / 8 nætter – 23.700 kr.

 

Oplev nogle af Europas flotteste panoramabaner, der kløver sig gennem det spektakulære skotske højland. Denne eventyrlige rundrejse er med sovevogn med ægte dobbeltseng fra London til det nordligste Skotland, hvor du oplever den berømte West Highland Line samt Skotlands to andre fineste jernbane-strækninger. Du kommer også på en dags-lang udforskning af sagnomspundne Isle of Skye med privat guide og bil, og du bor to nætter på en borg fra 1200-tallet.

  • Kør på Skotlands tre flotteste panorama-baner
  • Kom fra London til Skotland med nattog med dobbeltseng og nattelounge
  • Oplev spektakulære Isle of Skye med privat guide
  • Overnat på borg i højlandet fra 1200-tallet
  • Bo i London, Edinburgh og højlandet
  • Flyv til London og hjem fra Edinburgh 
23.700 KR.

per person i delt dobbeltværelse

Exceptionel service og komfort

Fra London til Skotland rejser du med Europas bedste nattog - og du har den bedste kupé i hele toget, med bred dobbeltseng, privat bad og toilet, og førsteret til togets natterestaurant og lounge.

Europas
bedste nattog

Skotland har tre spektakulære jernbaner gennem Højlandet - og du kører på dem alle tre. Glæd dig til bjerge, heder, søer, strande og hav.

Panoramaer
i verdensklasse

Oplev sagnomspundne og magisk smukke Isle of Skye i bil med din egen chauffør og guide på en heldags udflugt.

Privat guide og chauffør
på Isle of Skye

Der er kun ganske få af de gamle borge i det skotske højland, som man kan bo på. Vi har skaffet plads på et af dem for dig i to nætter. Glæd dig til den inkluderede middag i de historiske rammer.

Bo på en borg
fra 1200-tallet

Få det hele på print

Vi har lavet en brochure, der er lige til at printe. Her finder du alle højdepunkter, en dag-for.-dag rejseplan, og en oversigt over alt, hvad rejsen inkluderer.

Danmark – Köln – London – det skotske højland – Edinburgh

“Du vågner i Europas
eneste sovevogn med
dobbeltseng, og kigger
ud på det skotske
højland med heder,
bjerge og vandfald.”

En togrejse kan være uforglemmelig på grund af de fabelagtige panoramaer, som dit tog er i første parket til. Eller du husker toget for den service og komfort, der giver mindelser om rejseromantik fra en svunden tid. Men hvad nu, hvis den samme togrejse byder på begge ting samtidig?

Forestil dig, at du vågner i en ægte dobbeltseng i Europas lækreste sovevogns-kupé. Efter et varmt brusebad i dit private badeværelse begiver du dig hen til togets spisevogn, hvor køkkenet har fremtryllet en dejlig morgenmad. Det er en god togrejse. Og den bliver magisk, når du kigger ud ad vinduet, hvor et af Europas vildeste og smukkeste landskaber passerer forbi: Et højland med bølgende heder, massive bjerge, brusende floder og vandfald.

Der findes mennesker som vil hævde, at verdens flotteste togrejse ikke findes i Schweiz med Bernina Expressen eller i Norge med Flåmbanen. Nej, det denne enkeltsporede jernbane, som løber stik nord fra Glasgow, tværs gennem det vilde skotske højland til en lille fiskerby på kanten af Atlanterhavet. Dette er the West Highland Line.

Silver Trays rejse til Skotland er fra start til slut en togrejse med oplevelser i særklasse. Rejsen begynder med to nætter i London (flyrejsen er inkluderet både ud og hjem), hvorefter du stiger om bord i nattoget Caledonian Sleeper. Her har vi reserveret plads til dig i togets mest eksklusive kupé. Med den følger fortrinsret til den populære togrestaurant / lounge, hvor du passende kan købe lidt natmad og en whisky inden sengetid.

Mens du sover, kører Caledonian Sleeper tværs gennem England og passerer både Edinburgh og Glasgow. Du vågner lige som toget kører ned på den enkeltsporede West Highland Line, og naturen begynder at vise sig fra sin mest overvældende side. Toget er først fremme i Fort William midt på formiddagen, så hele rejsen gennem højlandet foregår i det smukke morgenlys.

___________________
Oplev tre panorama-baner
i højlandet, privat rundtur
på Isle of Skye, og to nætter
på borg fra 1200-tallet
__________________

Fra Fort William bliver dine tog meget mere ydmyge – det er nemlig skotske lokalbaner herfra. Til gengæld bliver naturoplevelserne kun større. Først rejser du videre med lokaltog til endestationen på West Highland Line. Undervejs kører du over den spektakulære Glenfinnan viadukt (som blev brugt flittigt i Harry Potter-filmene) og langs klippert og strande på den skotske atlanterhavskyst inden du ankommer til endestationen, den lille og charmerende fiskerby Mallaig. Du bor med direkte udsigt over havnen og havet.

Efter et par nætter her tager du med lokalfærge til sagnomspundne Isle of Skye – her finder du noget af den flotteste og vildeste natur i hele Skotland. På en ø så langt mod nord, at det for de fleste danskere virker helt uoverskueligt at tage dertil. Du bliver budt velkommen ved ankomsten med lokalfærgen af din personlige guide og chauffør, som inviterer dig på en heldags-rundvisning til øens højdepunkter. Det er din egen guide, så du bestemmer selv, om du kunne tænke dig at vandre lidt i naturen undervejs, og hvor du kunne tænke dig at nyde en lokal frokost.

Sidst på eftermiddagen slutter den private rundtur når du kører over en højbro tilbage til fastlandet og stiger direkte ombord på et lokaltog. Dette er så dagens andet højdepunkt, for de næste par timer er på en betagende smuk panorama-strækning langs hav, søer, og højland.

Og nu følger så dagens tredje højdepunkt: Du ankommer til dit hotel for de næste to dage. Det er en borg fra 1200-tallet, som beligger midt i højlandet, og hvor værelse og saloner emmer af historiens vingesus.

Rundrejsen slutter med en smuk togrejse fra Inverness til Edinburgh, hvor du bor på et perfekt beliggende firestjernet hotel i to nætter, inden en bil kører dig til lufthavnen og dit fly hjem.

 

 

 

 

 

 

Se et udvalg af vores hoteller

Du bor på charmerende, personlige og perfekt beliggende firestjernede hoteller, som Silver Tray har nøje udvalgt. Når vi kender din ønskede afrejsedato, sender vi dig informationer om de skønne hoteller, du kommer til at bo på.

Hotel Glenfinnan House

FORT WILLIAM: Dette unikke hotel er skabt i herskabelig Country House-stil og ligger helt fantastisk midt i det skotske højland. På hotellets ene side ligger den ikoniske og verdenskendte Glenfinnan-viadukt, kendt fra blandt andet Harry Potter-filmene, og på hotellets anden side er der direkte udsigt til en smuk, stor sø.

Ten Hill Place Hotel

EDINBURGH: Fantastisk beliggende hotel kun et stenkast fra nogle af Edinburghs mest velkendte vartegn såsom Carlton Hill og Royal Botanic Garden. Hotellet ligger på et roligt georgiansk torv, og har en restaurant der serverer retter skabt af lækre, lokale råvarer.

Hotel Mondial am Dom Cologne

KÖLN: Dette elegante, firestjernede hotel ligger i hjertet af Köln med byens smukke domkirke, Kölner Dom som direkte nabo. Derudover ligger det velkendte Ludwig Museum kun få skridt fra hotellet, her anbefaler vi, at du tager hen og ser en af Europas fineste Picasso-samlinger.

Se dine tog

. Caledonian Sleeper

The Caledonian Sleeper between London and Scotland is the finest night train in regular service in Europe. We love their deluxe cabins with double beds and en-suite toilet and shower, and the priority access to the train's night lounge and restaurant. And in the morning, you wake up to stunning views of the West Highland Line.

Togrejsen dag for dag

Fold bjælkerne ud og få alle detaljerne med.
Udvid
Dag 1-3
Flyv fra Danmark til London

………………………………………….
Flyv til London
………………………………………….
Bo to nætter på firestjernet
hotel tæt på idylliske Regent’s Canal
(foto)

London

Dag 3, aften
Tag med Europas bedste nattog til højlandet

………………………………………….
Stig ombord på Caledonian Sleeper,
det bedste nattog i Europa
………………………………………….
Sov i ægte dobbeltseng
og nyd privat bad og toilet
………………………………………….
Du rejser i togets bedste kupé
og derfor får du prioriteret adgang
til togets lounge og natrestaurant
………………………………………….
Vågn op næste morgen når toget
kører på West Highland Line,
en af Europas smukkeste
panorama-jernbaner

Caledonian

Dag 4+5
Rejs gennem højlandet til charmerende Mallaig

………………………………………….
Rejs med lokaltog på det
nordligste stykke af
West Highland Line
………………………………………….
Kør over den ikoniske
Glenfinnan Viadukt kendt fra
Harry Potter filmene
………………………………………….
Se udsigten over strande og
Atlanterhav inden ankomst
til lille og charmerende Mallaig
………………………………………….
Bo på hotel med udsigt
over havnen og havet
………………………………………….
Nyd den smukke natur o
g det rige dyreliv omkring Mallaig

Glenfginnan

Dag 6
Oplev magiske Isle of Skye på privat rundtur

………………………………………….

Sejl med lokalfærge
fra Mallaig til Isle of Skye
– den afgår få meters gang fra
dit hotel
………………………………………….
Mød din private guide og chauffør
ved færgen ved ankomst
………………………………………….
Oplev Skotlands flotteste
og mest dramatiske natur
………………………………………….

Se mange af Isle of Skye’s
mest berømte scenerier
over de næste seks timer
………………………………………….
Der er naturligvis også tid til
at vandre lidt i naturen
samt at nyde en frokost i en
af de charmerende byer

Isle of Skye

Dag 6+7
Rejs på panorama-bane til 1200-tals borg

Rundturen på Isle of Skye
slutter ved banegård
på det skotske fastland
………………………………………….
Kør gennem storslået
panorama med lokaltog
………………………………………….
Check-ind på borg fra
1200-tallet midt i højlandet
………………………………………….

Nyd inkluderet middag i
borgens stemningsfulde restaurant
………………………………………….

Scotrail

Dag 8+9
Nyd to nætter i skønne Edinburgh

Kør på første klasse
gennem flot natur til Edinburgh
………………………………………….

Bliv mødt af chauffør
ved banegården og kørt til dit hotel
………………………………………….
Bo på perfekt beliggende
firestjernet hotel
………………………………………….

Oplev magiske Edinburgh
………………………………………….

Edinburgh

Dag 10
Flyv hjem til Danmark

Bliv hentet af bil
med chauffør foran hotellet
………………………………………….

Kør til lufthavnen og flyv hjem
………………………………………….

Bil

Begynd at planlægge din rejse nu

Prøv Silver Trays planlægnings værktøj. Vælg dine hoteller, skræddersy rejsen til perfektion, og del den med familien

Disse togferier kan måske også interessere dig

AlperneRundrejse
Rhinguldet
Fra Amsterdam langs Rhinen
til Schweiz og Matterhorn
9 nætter | 27.500 kr.
AlperneRundrejse
Alpernes Højdepunkter
Med panorama-ekspresser
12 nætter | 27.900 kr.
AlperneRundrejseTog fra Danmark
Alpernes Hjerte
Fra Danmark til Jungfrau
via Rhinen og Heidelberg
7 nætter | 25.400 kr.

Få nyheder og togrejser i særklasse

Kom først til gode tilbud på rundrejser og storbyferier. Få inspiration til togrejser i særklasse. Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Du kan til hver en tid afmelde dig igen.
Privatlivspolitik