De fineste byer i det Østrig-ungarske rige

Imperiets Skatte

IMPERIETS GAMLE HOVEDSTÆDER
BUDAPEST  |  WIEN  |  LJUBLJANA  |  TRIESTE  |  VENEDIG

10-nætter togferie med direkte tog på første klasse
__________________________________________________________________________
Private byvandringer med lokale insidere
__________________________________________________________________________
Nøje udvalgte firestjernede hoteller
__________________________________________________________________________
Personlig ankomstservice med private guider og chauffører
__________________________________________________________________________
Transfers med privat vandtaxa i Venedig
__________________________________________________________________________
Fly København-Budapest og Venedig-København
__________________________________________________________________________

KUN 21.500 KR*
*per person når to rejser sammen

Treasures-map

Det er godt 100 år siden, at et af Europas mægtigste imperier led sit sidste nederlag. Men de gamle byer i det Østrig-ungarske kongerige er stadig strålende juveler med masser af ædelt arvegods fra deres gyldne epoke. Du rejser på første klasse i direkte tog fra Budapest til Venedig via Wien, Ljubljana og Trieste. I hver by bliver du modtaget på banegården af din private guide og chauffør. Du bor på nøje udvalgte og perfekt beliggende firestjernede hoteller, og du kommer helt tæt på fortidens skatte på private byvandringer i selskab med lokale insidere.

Fra Budapest til Venedig

Fem kulturskatte fra en svunden tid

Tag på en rejse tilbage i tiden til et svunden Europas storhed og elegance når du besøger de fineste byer fra det Østrig-ungarske kongedømmes guldalder. I hver by vil lokale insidere invitere dig på private byvandringer hvor historien vækkes til live.

Habsburgerne regerede i flere århundreder som ærkehertuger, konger og kejsere over store dele af Europa, og en af de rigeste og vigtigste perioder var det halve århundrede frem til Første Verdenskrig hvor de stod i spidsen for det såkaldte dobbeltmonarki med Ungarn. Her regerede de over millioner af østeuropæere – ikke bare ungarere men også tjekker, slovakker, slovenere, kroater, italienere og mange andre.

Deres hovedsæde var naturligvis Wien, men Habsburgerne sørgede for, at byens elegance og livsstil også bredte sig til de andre vigtige byer i det store rige. Budapest fik caféer hvis overdådighed fuldt ud matchede dem i Wien. Også i Trieste fik cafélivet en kæmpe opblomstring, og samtidig blev byen forvandlet til en af de fineste i hele Italien.  I Ljubljana skabte de en lille perle af en by med bygninger der sagtens kunne have ligget på et hovedstrøg i hovedstaden.

Epoken fik en brat afslutning af en af Habsburgerne blev skudt i Sarajevo og dermed var med til at starte Første Verdenskrig, men den Østrig-ungarske storhedstid lever stadig i kongedømmets byer.

Din togferie begynder i Budapest, dobbeltmonarkiets med-hovedstad. Habsburgerne gav byen den fernis af elegance som den stadig har, men under overfladen lurer 2000 års drama. Før østrigerne var Budapest besat af romerne, invaderet af osmannerne og domineret af sovjetterne, og de efterlod alle tegn på deres tilstedeværelse. Her er Buda med sine borge, middelalder-kvarterer, grotter og romerske ruiner. Og her er levende og elegante Pest med sine promenader langs Donau og spektakulære caféer.

Fra Budapest rejser du til Wien, på premium første klasse på de østrigske statsbaners flagskab. Her virker det som om, at nogen har glemt at fortælle byen, at kejserriget ikke længere findes. Paladserne er de mest storslåede i Europa. Byens berømte drengekor synger stadig messe hver søndag i Hofburg paladset. Du kan stadig se Lipizzaner hingste optræde i Den spanske Rideskole. Og de 1441 saloner og værelser i Schönbrun sommerpalæet er lige til at flytte ind i.

Fra Wien rejser du til Ljubljana gennem Alperne med et EuroCity eksprestog med en behagelig og klassisk spisevogn, hvorfra du ikke mindst kan nyde den storslåede udsigt fra den historiske Semmerling jernbane med de mange viadukter over dybe slugter. I sin tid var Ljubljana blot en ubetydelig udpost i det mægtige rige, men i dag er det den lille, men stolte hovedstad i Slovenien – en af Østeuropas uspolerede perler, og en slags greatest hits af andre klassiske byer: Prags brostensbelagte gader, Wiens fornemme bygninger, Italiens kirker, og nogle af de fineste eksempler på jugendstil du finder i hele Europa.

Der er ikke langt fra Ljubljana til Trieste, men det er en ret bøvlet togrejse, og Silver Tray gør sig ikke i bøvlet. Derfor bliver du hentet ved dit hotel af en privatchauffør som kører dig direkte til dit næste hotel i Trieste. Den italienske by lever stille og ubemærket i skyggen af sine langt mere berømte søstre i støvlelandet, men det er svært at forstå, hvordan Trieste kan være så fri for turister når man ser hendes skatte. Byens historiske centrum fremstår stadig som de østrig-ungarske byplanlæggere anlagde det – med en storladenhed og elegance som få andre italienske byer kan matche. Den mægtige og pompøse Piazza dell’Unita d’Italia er byens hovedtorv, hvor de lokale elsker at indtage deres caffé latter på en af de smukke og historiske caféer, som lige så godt kunne have ligget i Wien.

Den sidste togrejse er med et lækkert højhastighedstog til Venedig. Byen i lagunen var aldrig en del af Østrig-Ungarn, for Habsburgerne var tvunget til at opgive deres herredømme over bystaten lige inden skabelse af Dobbeltmonarkiet. Inden da havde de regereret over Venedig i det meste af det 19. århundrede, men uden at efterlade sig mange synlige tegn, hvor venetianerne var på ingen måde imponerede eller begejstrede over deres besættelsesmagt.

At ankomme til en ny by er altid en helt særlig oplevelse når du rejser med Silver Tray. Du bliver mødt lige ved toget af din personlige Silver Tray guide, som eskorterer dig ud til din ventende bil med privatchauffør, så du når frem til dit perfekt beliggende firestjernede hotel i mere afslappet og komfortabel stil end du troede muligt. I Venedig synes vi, at oplevelsen er ophøjet til noget magisk: Her er bilen nemlig udskiftet med din private vandtaxa, der venter på dig i Canal Grande for neden af Santa Lucia stationens trappe.

Din rejse

10-NÆTTER TOGFERIE FRA BUDAPEST TIL VENEDIG VIA WIEN, LJUBLJANA OG TRIESTE

Direkte togrejser på første klasse. Ophold på firestjernede hoteller. Personlig ankomstservice med private guider og chauffører. Private byvandringer med lokale insidere.

Udvid
Dag 1
Fly fra København til Budapest

Du flyver fra København til Budapest, hvor du bliver hentet af en privatchauffør i lufthavnen og kørt direkte til dit perfekt beliggende hotel.

Fly fra København
Bil med privatchauffør fra lufthavnen
Dag 2
Budapest

Dette er en hovedstad i to dele, Buda og Pest, der ligger på hver sin side af Donau. Pest viser stolt sine skatte frem fra det 19. århundrede, som var byens storhedstid. Buda kan også bryste sig af adskillige fabelagtige bygninger, ikke mindst Fisherman Bastion, et eventyrslot med et panoramablik ud over Donau.

Snyd ikke dig selv for byens historiske, store caféer. New York Café er nok den mest overdådige af dem alle: Et virkelig luksuriøst lokale med smukke freskoer og guldbelægninger stort set overalt.

De varme bade kommer du ikke udenom. En autentisk Budapest-oplevelse helt tilbage fra romertiden. Vælg selv, om du foretrækker dit bad i osmannisk, jugend eller moderne stil Eller tag det mest kendte af dem alle, Széchenyi med sin neo-barokke udsmykning og bygninger fra neo-renæssancen, som omkranser de åbne bade.

Indhyllet i historie fra romerne, osmannerne og østrigerne
Storslåede historiske caféer
Dag 3
Budapest – Wien

Du køres til banegården og stiger ombord i et RailJet – de østrigske baners flagskib og et af de mest komfortable tog i Europa. Vi opgraderer dig til togets premium first class med masser af plads og personlig service. Toget medfører en udmærket bistro, men som VIP-passager kan du bede om at få din bestilling serveret direkte ved dit sæde.

Når du er fremme i Wien, står din personlige guide klar til at modtage dig lige ved togvognen. Hun eskorterer dig ud til den ventende bil, og snart er du fremme ved dit perfekt beliggende hotel. Når du er checket ind, inviterer guiden dig på en privat byvandring, hvor du får en personlig og autentisk introduktion til hendes by. Husk, at dette er din egen guide – hvis du har særlige ønsker, er det blot at sige til.

Premium first class på direkte RailJet
Personlig ankomstservice med privat guide og chauffør
Privat byvandring med lokal insider
Dag 4
Wien

Wien virker umiddelbart som en meget pompøs hovedstad til et ganske lille land, men dens størrelse var ganske passende indtil for omkring 100 år siden, dengang Hapsburgerne regerede et kejserrige som omfattede store dele af Europa. Og det er ikke svært at forestille sig, hvordan det må have været, for det kejserlige liv lever mange steder i bedste velgående. Det verdensberømte drengekor fra 1498 synger stadig til søndagsgudstjenesten i Hofburg paladset. Lipizzaner hingstene optræder stadig i Den spanske Rideskole. Og der er stadig afslappet sommerstemning i Schloss Schönbrunn.

Wien er dog meget andet end kejserligt støv fra en svunden tid. Den er adskillige gange kåret som verdens bedste by at bo i, og du kan selv få en ide om hvorfor, når du indtager en kage i en af de overdådige caféer, eller får smagsprøver på lokale delikatesser i byens historiske og luksuriøse Naschmarkt torvehal.

 

 

Prægtige paladser og kejserlig stemning
Overdådige caféer og luksuriøse torvehaller
Dag 5
Wien–Ljubljana

Du bliver kørt til banegården og stiger ombord på et behageligt EuroCity tog – naturligvis på første klasse. Kort tid efter afgangen fra Wien kører toget ind på den historiske og spektakulære Semmerling bane, som er optaget på UNESCOs liste over verdensarv. Banen snor sig gennem bjergene og ad smukke viadukter over dramatiske kløfter. Du kan passende nyde oplevelse fra togets udmærkede slovenske spisevogn.

Når du ankommer til Ljubljana, bliver du modtaget af din personlige guide, som vil eskortere dig til dit hotel. Når du er checket ind, vil guiden invitere dig på en privat byvandring og give dig en personlig og autentisk introduktion til sin by.

Direkte EuroCity eksprestog
Oplev den spektakulære Semmerling banestrækning
Udmærket togrestaurant
Personlig ankomstservice med privat guide og chauffør
Privat byvandring med lokal insider
Dag 6
Ljubjlana

Forstil dig Prag uden horderne af turister. Det er ligesom chokoladeis der ikke feder: En umulig drøm. Medmindre du drager til en lille hovedstad i Balkan, som mange sammenligner med Prag, men hvor turisterne endnu ikke står i kø foran byporten.

Ljubljana levede i mange år som en ukendt plet på kortet på den kedelige side af Jerntæppet. Men inden for de senere år er det begyndt at dæmre for nogle europæere, at Sloveniens lille hovedstad er en skjult perle. Ljubljana er kompakt, nem at finde rundt i, og du vil opleve byen som en slags største hits af andre fine byer: Her er de pittoreske middelaldergader fra Prag, de prægtige bygninger fra Wien, og de fineste kirker fra Italien.

En lille perle af en hovedstad
Nyd en middag ved den livlige promenade langs floden
Dag 7
Ljubjlana – Trieste

It is only a short distance from Ljubljana to Trieste but getting there can be a hassle. Silver Tray does not believe in hassles, so we simply provide you with a chauffeured car that will whisk you directly to your four-star hotel in the centre of Trieste.

Upon arrival you will be met by your private guide who will invite you on a privately guided two-hour city walk. As a local insider, they have an excellent idea of what to show you. But remember: This your private guide, so feel free to mention anything you would like to experience on the walk.

Travel by chauffeured car directly to Trieste
Private city walk with your local insider
Dag 8
Trieste

Når de fleste turister laver en ønskeliste over italienske byer, finder du altid Venedig, Rom og Firenze, og aldrig Trieste. Hvilket man måske kunne kalde, nå ja, trist, for byen er en af landets mest elegante og interessante og har fortjent masser af opmærksomhed. Vi vælger at synes det er fantastisk, at Trieste er så overset, for Italien har ikke mange skjulte perler. Hvis du er træt af masserne på Den spanske Trappe eller Markuspladsen, vil du nyde at sidde på en historisk café på Triestes storslåede Piazza Unita d’italia, med masser af lokale og ganske få turister omkring dig.

Trieste skylder de østrigske Habsburgere sin elegance, for da byen var en del af det østrigske imperium, blev hele dens centrum løftet til nye arkitektoniske højder, og samtidig blev dagligdagen tilført et snert af Wiens sans for livsglæde i form af en café- og kaffekultur, som stadig lever i bedste velgående. Under dit besøg vil du dog også støde på levn fra tidligere bykonger, nemlig romerne, der bl.a. efterlod sig et mægtigt amfiteater.

En a Europas - og Italiens - skjulte perler
En rig og elegant by
Belle époque caféer fra Wien
Dag 9
Trieste – Venedig

En bil med privatchauffør henter dig ved hotellet og kører dig til banegården, hvor et Frecciarossa højhastighedstog venter på at køre dig til Venedig på et par timer. Ankomsten til Venedig over lagunen er magisk. Og på Santa Lucia stationen står din personlige guide klar til at modtage dig lige ved togvognen. Hun eskorterer dig ud ned ad stationens trappe til Canal Grande, hvor din private vandtaxa venter på at sejle dig ad kanalerne direkte til dit perfekt beliggende hotel.

Når du er checket ind, inviterer guiden dig på en privat byvandring, hvor du får en personlig og autentisk introduktion til hendes by. Husk, at dette er din egen guide – hvis du har særlige ønsker, er det blot at sige til.

Direkte tog på første klasse
Personlig ankomstservice med guide og privat vandtaxa
Privat byvandring med lokal insider
Dag 10
Venedig

Det kan godt være, at byen ikke længere rig eller betydningsfuld, men Venedig forbliver en blændende skønhed. En flydende by bygget på 117 små øer med hundredvis af kanaler og broer og en labyrint af små gyder, som selv Google Maps må give op overfor. Dette er en metropol, som du aldrig har set magen til.

Så snart du går ned ad trappen foran Saint Lucia stationen, bliver du indfanget af Venedigs skønhed og magi: Lige foran dig lokker Canal Grande med en ventende privat vandtaxi klar til at sejle dig forbi paladser og kirker hen til dit hotel.

Markuspladsen, Doge-paladset, Rialto-broen og Canal Grande er alle legendariske. Men den ægte fortryllelse venter, når du går ned ad en mindre befærdet gyde og forvilder dig ind i byens smukke og autentiske boligkvarterer. Rundt om hjørnet åbenbarer sig en arkitektonisk skat eller et lille torv med en lokal vinbar. Når det sker, skal du gribe nuet – for disse øjeblikke er helt uigenkaldelige.

117 øer og hundredvis af kanaler og broer
Glem Google Maps. Det er meger bedre bare at fare vild i Venedig.
Dag 11
Fly hjem fra Venedig

Din private vandtaxa venter på dig lige ved hotellet og sejler dig først gennem de smalle kanaler, og derefter med høj fart tværs over lagunen til Marco Polo lufthavnens egen anløbskaj.

Snart er du på vej hjem.

Inkluderet fly hjem til København

Dine hoteller

Du bor på charmerende, personlige og perfekt beliggende firestjernede hoteller, som Silver Tray har nøje udvalgt. Når du planlægger din rejse, kan du i mange byer frit vælge din personlige favorit blandt to af vores udvalgte hoteller – uden at betale ekstra. Alle hoteller er inklusive en lækker morgenmad.

Dine tog

Silver Tray har udvalgt Europas bedste tog og fineste ruter til dig. Se nogle af de tog, som du oplever på denne rejse.

Railjet

RailJet er de østrigske statsbaners flagskib og et af de mest komfortable tog i Europa. Ikke mindst fordi det har en premium første klasse, som du naturligvis sidder i. Her er der endnu mere plads og ro end på den almindelige første klasse. Toget medfører en udmærket bistro, men som VIP-passager kan du bede din steward om at få serveret dit måltid ved sædet (mad og drikke er dog ikke gratis).

Frecciarossa

Velkommen ombord på et af Europas hurtogste og mest moderne højhastighedstog. Frecciarossa betyder den røde pil, og er Italiens flagskib. Du rejser på Business Class i et stort og behageligt lædersæde. Besætningen byder dig velkommen ombord med en lille godbid, og som VIP-passager kan du bestille et måltid (mod betaling) som bliver serveret ved dit sæde.

Din Silver Tray ferie inkluderer

Direkte togrejser på første klasse

+ Togrejser på første klasse
+ Direkte tog i få timer ad gangen
+ Premium første klasse Budapest-Wien
+ Bil med privatchauffør Ljubljana-Trieste

Firestjernede hoteller

+ Højt anerkendte og nøje udvalgt
+ Perfekt beliggende i bycentrene
+ Morgenmad inkluderet

Private byvandringer

+ Byvandringer med engelsktalende lokale insidere
+ Alle byvandringer kan frit skræddersyes
+ Insidertips om lokale restauranter og skjulte perler

Personlig ankomstservice

+ Personlig guide står klar ved togets ankomst
+ Bil med privatchauffør til hotellet
+ Privat vandtaxa til og fra hotellet i Venedig
+ Privat transfer til banegården ved afrejse til næste by

Tryghed på rejsen

+ 24-timers personlig hjælpelinje ved akutte problemer
+ Silver Tray håndterer forsinkelser og andre problemer

Beklager, dette er ikke inkluderet

– Mad og drikke ud over morgenmad
– Catering på toget
– Lokale udflugter ud over byvandringerne

Disse togferier kan måske også interessere dig

Rundrejse
Rhône fra hav til Alper
Fra Middelhavet til hjertet af Alperne
Rundrejse
Imperiets Skatte
De fineste byer i det Østrig-ungarske rige
Rundrejse
Alpernes Højdepunkter
Alpernes tre mest spektakulære bjergbaner