Alpernes Hjerte - Togrejse til Jungfrau via Hamborg & Heidelberg
- Tre direkte tog på første klasse plus bjergbane
- Europas højeste jernbane til 3400 meters højde på Jungfrau
- High Tea i Hamborg
- To nætter i smukke Heidelberg
- Fire nætter i Grindelwald ved foden af Jungfrau
- Fantastiske vandre-muligheder i en af Europas flotteste bjergegne
- Tog til lufthavnen og fly hjem
Togrejse til Alpernes juvel
Danmark – Hamborg – Heidelberg – Jungfrau
8 dage / 7 nætter – 25.400 kr.
Togferie fra Danmark via Heidelberg til Jungfrau, et af de mest magisk flotte områder i hele Alperne. Togrejsen til Schweiz byder på flere flotte panoramaer, men højdepunktet finder sted på selve Jungfrau, når du rejser med Europas højeste jernbane til 3400 meters højde. Her spejder du ud over en mægtig gletsjer og næsten kan række ud mod de hvide bjergtinder omkring dig.
High Tea
i Hamborg
Panorama-rejse
langs Rhinen
To dage
i Heidelberg
Bo i hjertet
af Alperne
Udflugt til
Europas tag
Togrejsen dag for dag
Rejs på første klasse
til Hamborg
………………………………………….
Få serveret
elegant afternoon tea ved
ankomsten til hotellet i Hamborg
…………………………………………
Bo på det klassiske
design-hotel Reichshof lige ved
banegården
Rejs på første klasse
på ICE tog med spisevogn
direkte til Heidelberg
………………………………………….
Ankom direkte til
centrum af Heidelberg,
den måske smukkeste by
i hele Tyskland
………………………………………….
Bo på historisk hotel
i hjertet af den historiske bymidte
………………………………………….
Bliv kørt fra hotellet
i bil med chauffør til
banegården i Mannheim
………………………………………….
Stig ombord på første klasse
på ICE tog med spisevogn
………………………………………….
Kør direkte til Interlaken gennem Schweiz
på smuk rute med søer og bjerge
………………………………………….
Skift let til bjergbane det sidste stykke
………………………………………….
Se nordsiden af mægtige Eiger
tårne sig op over dig, som du
nærmer dig Grindelwald
………………………………………….
Bo på klassisk firestjernet hotel
i hjertet af Grindelwald
………………………………………….
Tag på dagsudflugt med
Europas højeste jernbane
………………………………………….
Kør i tunnel gennem
Eiger-massivet til
3400 meters højde
………………………………………….
Stig ud på endestationen
med panorama over
gletsjer og hvide tinder
………………………………………….
Drag på let og sikker
vandretur over gletsjer
til nærliggende bjergbestigerhytte
………………………………………….
Kør med bjergbane ned i dalen
………………………………………….
Skift til tog mod Zurich lufthavn
………………………………………….
Flyv hjem
………………………………………….
Indtast din ønskede afrejsedato og se
vores hoteller på netop dine dage.
Og hent din personlig rejseplan.
”Rejsens højdepunkt er Europas højeste jernbane som bringer dig på dagsudflugt til 3400 meter over havet, med panorama over gletsjer og hvide tinder.”
Oplevelserne begynder i det øjeblik, du ankommer med DSB fra Danmark til Hamborg ved frokosttid. Et par minutter senere træder du ind i den elegante lobby på klassiske Hotel Reichshof, hvor du har et værelse for natten. Hotellet serverer straks en lækker High Tea med sandwiches, scones og kager. Om aftenen byder vi på en cocktail i hotellets bar.
Heidelberg: Midt på eftermiddagen ankommer toget til Heidelberg – en af de smukkeste og mest velbevarede byer i Tyskland. Du bor to nætter på et hotel midt i den historiske og nærmest bilfri bymidte. Heidelberg er ikke stor, så du kan sagtens spadsere over den fine bro over Neckar-floden, udforske de smalle stræder, nyde udsigten fra slotsruinen højt over byen, og nyde en drink på den fine, levende plads lige ved dit hotel.
Til Schweiz: Næste morgen venter en bil med chauffør foran dit hotel på at køre dig til banegården i Mannheim, hvorfra et direkte ICE tog med spisevogn kører dig direkte til Interlaken i Schweiz. Du rejser naturligvis på første klasse. Glæd dig især til turens sidste halve time hvor toget kører langs turkise bjergsøer og de hvide bjergtinder kommer stadig nærmere. I Interlaken skifter du let og hurtigt til den lokale bjergbane, for nu skal du op i højder, som et almindeligt tog ikke kan klare. En meget flot halv time venter dig, og højdepunktet er når Eigers frygtede og enorme nordside tårner sig højt over de bølgende bakker. Når du ankommer til Grindelwald ligger dit hotel for de kommende fire nætter få meter fra byens lille banegård.
Grindelwald: Denne lille bjergby ligger med nogle af Alpernes mest legendariske bjergtinder som sine nærmeste naboer. Uanset dit ambitionsniveau er potentialet for aktiv ferie enormt, for her vrimler med vandrestier med betagende smukke panoramaer. De lokale svævebaner og bjergbaner kan også bringe dig på udflugt til Lauterbrunnen, Europas måske smukkeste dal, og til bjerglandsbyen Mürren der klamrer sig til en naturlig balkon højt over dalen. Har du børnene med, byder Grindelwalds lokale bjerg på zip-line bane og andre sjove aktiviteter. Vi skal hilse og sige, at de også kan få pulsen op hos voksne.
Jungfrau: Rejsens bogstaveligt talte højdepunkt er rejsen med Europas højeste jernbane. Fra Grindelwald tager du først med svævebane tæt langs Eigers skræmmende lodrette og høje bjergside, og stiger så ombord i et tog, der gennem en lang og stejl tunnel bringer dig op til endestationen i vilde 3400 meters højde. Udsigten fra Europas tag byder på panorama over en mægtig gletsjer og nogle af Alpernes højeste tinder. Hvis du har mod på en vandretur, er der endda lavet et sikkert spor over gletsjeren, hvor du på en lille time kan nå frem til en bjergbestigerhytte og en velfortjent kop kaffe eller varm chokolade.
Hjemrejse: Du kører med bjergbane ned til Interlaken og derfra med tog til Zurich lufthavn og dit fly hjem til Danmark.
Vi har lavet en brochure, der er lige til at printe. Her finder du alle højdepunkter, en dag-for.-dag rejseplan, og en oversigt over alt, hvad rejsen inkluderer.
Se et udvalg af vores hoteller
Du bor på charmerende, personlige og perfekt beliggende firestjernede hoteller, som Silver Tray har nøje udvalgt. Når vi kender din ønskede afrejsedato, sender vi dig informationer om de skønne hoteller, du kommer til at bo på.
Schweizerhof
Zum Ritter St. Georg
Reichshof
Se dine tog
ICE langs Rhinen
ICE til Interlaken
Jungfrau Bahn
Begynd at planlægge din rejse nu
Prøv Silver Trays planlægnings værktøj. Vælg dine hoteller, skræddersy rejsen til perfektion, og del den med familien